Se enkelt indlæg
Gammel 01-07-2020, 11:31   #732
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
... og tiden går, siden 1998 hvor loven blev vedtaget, TIK TAK

https://www.facebook.com/permalink.p...00006463864075


Ulf Baldrian Kudsk Harbo

Jeg fik for nogle år siden hjulpet Ålborg kommune med at fastsætte og offentliggøre sagsbehandlingsfrister ved ansøgninger om ressourceforløb.
Så langt så godt.

Nu viser det sig dels at Ålborg kommune har lavet en meget omstændig procedure der gør det umuligt at leve op til den frist på 3 måneder de har fastsat og dels at sagsbehandlere og ledere i deres integrationshus ikke ved at der er fastsat frister for ansøgninger om ressourceforløb og er under den vildfarelse at man ikke kan søge om et ressourceforløb på det foreliggende grundlag og først kan få en afgørelse når sagen har været ved rehabiliteringsteamet.

Sagsbehandler kender heller ikke til principafgørelse 83-15 hvor der klart og tydeligt står at man godt kan søge om ressourceforløb og at man har krav på en afgørelse hvis kommunen ikke vil sende sagen til rehabiliteringsmøde.
Så nu skal jeg til at hjælpe Ålborg kommune med at læse og forstå både deres egne fastsatte sagsbehandlingsfrister, forvaltningsloven og principafgørelse 83-15.

Det skal nok blive hyggeligt.

Samtidig arbejder jeg sammen med Torsten Gejl på at vi skal have et åbent samråd om alle de kommuner der stadig ikke har offentliggjort frister for ansøgninger om ressourceforløb og det faktum at tusindvis af mennesker fastholdes på kontanthjælp og integrationsydelse uden at få afgørelser og uden klageadgang til Ankestyrelsen.

Der brug for at ministeren stilles til ansvar for den systematiske ulovlige praksis i landets kommuner der forhindrer udsatte borgere klageadgang til Ankestyrelsen og det kan kun gå for langsomt her plus 7 år efter reformen blev indført.
Se selv det meget præcise og grundige svar jeg har fået fra en rådgiver i Ålborg kommune;
Jobcenter Aalborg Integration <[email protected]>
Sendt: 18. juni 2020 12:17

Hej Ulf

Proceduren i forhold til stillingtagen til evt. tilkendelse af et ressourceforløb er som følger:

Rådgiver skal udarbejde den forberedende del af rehabiliteringsplanen.
Alle sagsakter – med fokus på de helbredsmæssige oplysninger – skal forelægges lægekonsulenten, som til mundtlig sparring med rådgiver kommer med sine lægefaglige anbefalinger om relevante og nødvendige sagsbehandlingsskridt, som rådgiver skal foretage, INDEN sagen er klar til at komme på internt teammøde.

Den mundtlige sparring skal således kvalificere sagen til at komme på teammøde. Dette er praksis i Job- og Integrationshuset. Lægekonsulenten er således sparringspartner for rådgiver og er ikke tilgængelig for borgeren – og dermed heller ikke for en evt. partsrepræsentant.

I YYY´s tilfælde har lægekonsulenten til den mundtlige sparring vurderet, at der var behov for at få indhentet en GHA (LÆ 145) for at få samlet de helbredsmæssige oplysninger for at få et bedre overblik.

Når GHA´en er indhentet, skal den samlede sag på teammødet, hvor der skal træffes afgørelse om, hvorvidt sagen er tilstrækkelig belyst til at komme med på efterfølgende rehabiliteringsmøde til endelig stillingtagen til evt. tilkendelse af et ressourceforløb. Såfremt GHA´ en vurderes fyldestgørende med tilfredsstillende beskrivelser og lægefaglige vurderinger, er dette fuldt ud tilstrækkeligt til, at sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet..

Det er vigtigt at understrege, at proceduren i Job- og Integrationshuset er denne, at en sag ikke kan komme på et rehabiliteringsmøde FØREND den forinden har været forelagt til drøftelse på det interne teammøde i huset.

Det er også vigtigt at understrege, at der IKKE er truffet nogen afgørelse i YYY´s sag endnu – dette vil først ske på rehabiliteringsmødet.

Det er desuden vigtigt at understrege, at det ikke er muligt at søge om tilkendelse af et ressourceforløb på foreliggende grundlag. Dette er kun muligt i forhold til førtidspension, hvilket ikke er muligt for YYY p.g.a. kravet om minimum 10 års bopæl i Danmark.

Jeg håber, at dette er fyldestgørende svar. Såfremt du ønsker at påklage ovennævnte sagsbehandlingsskridt – procedure – i YYY´s sag, vil jeg bede dig om at kontakte teamleder Pia Jakobsen.
Venlig hilsen
XXX
Jobcenterrådgiver
Tlf. 9931 5865"

Hvordan hænger ovenstående sammen med principafgørelse 83-15 hvor der står følgende?;

"Det følger af principperne for god forvaltningsskik, at kommunen skal svare på borgerens spørgsmål og relevante bemærkninger i sagen. I den konkrete sag skulle kommunen derfor i begrundelsen for afgørelsen forholde sig til borgerens anmodning om at få et ressourceforløb.

Et afslag på at behandle sagen med henblik på ressourceforløb vil efter Ankestyrelsens praksis være at betragte som en afgørelse, som borgeren kan klage over. Det fremgår af principafgørelse 64-11, at jobcentrets afslag på at afklare arbejdsevnen måtte anses for en afgørelse, der tilsigtede at have retsvirkning efter sit indhold, det vil sige afslag på fleksjob på det foreliggende grundlag."

Peter Hansen k10 besvare:

Ingen lov§ bliver udsat for større kommunal kreativitet for misfortolkning end Retssikkerhedslovens § 3 stk.2

Hvad mener Folketinget direkte oversat til forståeligt dansk:

“"Alle 98 kommunalbestyrelser har pligt til at vedtage og offentliggøre sagsbehandlingstider, på kommunens hjemmeside, inden for alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse.

Det er ikke ansatte kommunale sagsbehandlere der fastsætter en kommunes serviceniveau eller retssikkerhed.

Borgeren skal kunne, uopfordret finde sin sagsbehandlingstid, til afgørelsen normalt skal falde, FØR borgeren afsender en given ansøgning om en given hjælp.

Sagsbehandleren kan undtagelsesvis udskyde en politisk fastsat frist, hvis der undtagelsesvis mangler væsentlige oplysninger til sagen, imod borgeren SKRIFTLIGT modtager en ny frist til afgørelsen skal falde.

Kommunalbestyrelsen skal reviderer deres sagsbehandlingsfrister, hvis kommunens statistik viser at deres afgørelser falder under 80 - 90% af tilfældene, således at de offentliggjorte sagsbehandlingstider altid er realistiske””

Hvad mon det er kommunerne ikke forstår?.

EKSEMPEL
https://www.kk.dk/artikel/sagsbehand...lforvaltningen

Ombudsmanden, Overholdelse og revision af sagsbehandlingsfrister
https://www.retsinformation.dk/eli/fob/2015/10

HJEMVISTE sager fra Ankestyrelsen til kommunen
Praksisnyt nr. 10 - hjemvisninger - DUKH hvor siden er nede pt.
Men ved HJEMVISNINGER skal kommunalbestyrelsens sagsbehandlingsfrister overholdes.

Principafgørelse 83-15 “Gældende"
https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20151113425

Principafgørelse 64-11 “Gældende”
https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20111010225

16 års kamp for overholdelse af Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 herunder adskillige lovskærpelser.
http://www.k10.dk/showthread.php?p=35616#post35616

Med venlig hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat