Se enkelt indlæg
Gammel 15-09-2014, 11:33   #129
Bodrum
Lever på K10
 
Bodrums avatar
 
Tilmeldingsdato: 04-09 2012
Lokation: Aarhus
Indlæg: 1.457
Styrke: 13
Bodrum er ny på vejen
Så har jeg bedt Ankestyrelsen om at genoptage sagen.






Jeg ønsker at få genoptaget min sag, på baggrund af følgende Dom afsagt i Østre Landsret i weekenden.
Der er kommet nye oplysninger, som kan få betydning for min sag.


http://www.elmer-adv.dk/ostre-landsr...tig-afgorelse/

Jeg henviser desuden til:
http://www.elmer-adv.dk/midlertidig-...fra-15-til-50/

”Retten har herunder lagt vægt på, at det ikke bør komme (pågældende) til skade, at kommunen ikke (før oktober 2013) har iværksat en arbejdsprøvning eller tilbudt … et omskolingsforløb. Det er endvidere lagt til grund, at (hun) har deltaget efter bedste evne og taget imod de behandlingsforløb, hun er blevet tilbudt”.”


Jeg ønsker helt konkret at Ankestyrelsen skal forholde sig til efterbetalingen af sygedagpenge, med henvisning til principafgørelserne 58-11, 107-12, 167-12 og 69-13. I forbindelse med når man bliver forlænget på §27 stk 1 nr 2 (39 uger dengang) og den manglende arbejdsprøvning ikke sker i praksis.

Hvilken retsvirkning får denne dom for tidligere sager og fremtidige sager, hvor Ankestyrelsens retsopfattelse bliver underkendt?



Jeg mener først og fremmest at der skulle have været iværksat en arbejdsprøvning, ligesom Ankestyrelsen henviste til, da sagen blev hjemsendt.
Der er således tale om to problematikker, som jeg vil bede Ankestyrelsen om at forholde sig til.

Det som ville have sket, hvis kommunen ikke havde vejledt forkert, så ville mine sygedagpenge blive forlænget i 39 uger. Men det som skete i praksis, var at da sagen blev hjemsendt til kommunen, der var de 39 uger gået, og derfor kunne der ikke ske forlængelse efterfølgende. Kommunen stoppede så mine sygedagpenge, og det fik konsekvenser, da jeg kom på ægtefælleforsørgelse og således ikke havde nogen ydelse fra kommunen i 6,5 måned efterfølgende pga efterbetalingen.


Og nu hvor denne dom fra Østre Landsret er kommet, så mener jeg at der er grundlag nok for at få genoptaget sagen igen.

Jeg er således i tvivl, om hvilken sag den skal tilknyttet. Men jeg mener både at det drejer sig om efterbetalingen af sygedagpenge og sygedagpengeforlængelse.
i Ankestyrelsen Journal XXXX er problematikken beskrevet i en klage.






Det er nemlig et grundlæggende forvaltningsretlig princip, som jeg har henvist til under hele forløbet.

Ombudsmanden har udtalt i følgende sag:

”Ombudsmanden udtalte endvidere, at det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at manglende eller mangelfuld vejledning efter omstændighederne får den retlige virkning, at den pågældende bør stilles på den måde, som behørig vejledning ville have medført. Amtsankenævnet måtte herefter anses for at have truffet afgørelse på grundlag af en urigtig retsopfattelse, og ombudsmanden henstillede til ankenævnet at genoptage sagen til fornyet behandling på baggrund af det anførte.
Amtsankenævnets afgørelse må herefter anses for truffet på grundlag af en urigtig retsopfattelse, og jeg har samtidig hermed henstillet til amtsankenævnet at genoptage sagen til fornyet behandling på baggrund af det, jeg har anført ovenfor. Jeg har udbedt mig underretning om amtsankenævnets fornyede afgørelse.
Hertil skal jeg bemærke, at det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at manglende eller mangelfuld vejledning efter omstændighederne får den retlige virkning, at den pågældende stilles, som om behørig vejledning var givet. Jeg skal herved udover til de ovenfor anførte afgørelser henvise til min sag Folketingets Ombudsmands Beretning 1986.99 og Østre Landsrets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1990 s. 263 Ø.


Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at manglende eller mangelfuld vejledning efter omstændighederne bør tillægges den retlige virkning, at den pågældende stilles på den måde, som behørig vejledning ville have medført. Jeg henviser herved bl.a. til Folketingets Ombudsmands beretning, 1989, side 21 og side 168 ff, til Jon Andersen, Juristen, 1990, side 311 ff, samt til Jens Vedsted-Hansen i Nyhedsbrev for Social- og Sundhedssektor nr. 2/1991, side 16-19. I artiklerne er der nærmere redegjort for praksis på området.”

FOU nr 1989.168 Gældende - Offentliggørelsesdato: 03-11-2003 Folketinget
https://www.retsinformation.dk/Forms....aspx?id=28648

FOB 1990.240 Ombudsmanden
http://www.krim.dk/undersider/straff...b.1990.240.htm
Bodrum er ikke logget ind   Besvar med citat