|
Hej alle herinde...
Jeg kunne godt tænke mig at vide hvad inde bære et ressourceforløb? Jeg har meget svært ved at forstå ting, og jeg har læst nogle af trådene herinde, men jeg bliver forvirret af det fordi jeg ikke helt fatter meget af det der er skrevet. Der er mange ord jeg ikke forstår og derfor vil jeg høre om der er nogen der kan skære det ud i pap for mig og ikke bruge alt for mange ord der er svære at forstå.
Min sag er:
Jeg gik ned med en depression i slutningen af 2010. Januar 2011 gik jeg fra min daværende mand, jeg blev sendt til psykiatrien og dem har jeg haft tilknytning til siden. Fandt en anden fyr i 2011 som ødelagde mig mere end hvad jeg var i forvejen, psykisk og verbalt vold og fysisk vold. Jeg kan mærke.at der er sket noget pga dette, men har så ubeskrivelig svært ved at forklare det... Føler bare der er noget der er ødelagt oppe i hovedet. Nå men ud over det er der sket meget i mit liv.. Der er har stort set ikke været andet end modgang siden 2011. Alt sammen har været med til at holde mig psykisk nede.... Er den ikke gal med min psyke ja så er det kroppen der driller mig i stor grad..... Min psyke har det af helved til.. I starten var det "kun" depressionen, men der er efterfølgende kommet angst til, får tit paranoia og tror rigtig meget på mine tanker.
Jeg har meget svært ved at overskue ting. Specielt hvis der sættes krav til mig så går jeg helt i sort. Jeg har meget svært ved at forstå ting 100% når nogen forklare mig noget. Jeg har en dårlig hukommelse. Jeg er meget træt da jeg sover rigtig dårligt. Enten pga tankemylder eller pga kroppen og ikke ligger godt. Jeg har meget lav selvtillid, har ingen tro på mig selv, har ondt i maven næsten dagligt, jeg har meget svært ved at involvere mennesker i mit liv, altså nye mennesker hvor jeg skal forklare og forklare, altså jeg bliver helt drænet af det. også har jeg meget svært ved at acceptere at jeg har så mange skavanker der gør at jeg ikke kan klare de ting jeg tidligere har kunnet. Har altid været en knokle pige og ja jeg har da måske nok været for hård ved min krop, men jeg har altid elsket det og har fået meget respekt fra mange arbejdsmænd for min vilje og evne til at tage ved de hårde ting... Så det gør mig ked af det at jeg ikke kan det jeg plejer...
Udover de psykiske problemer ja så har jeg en del fysiske problemer. Jeg har de sidste 7 år døjet med min nakke og ryggen/mellemskulderblade. Det stammer fra et biluheld i 2006. Jeg har prøvet fys og kiropraktor flere gange og jeg får stadig smertestillende for det - som jeg ikke syntes hjælper.
I 2013 begyndte jeg så at få problemer med min lænd og efter at ha haft tæt ved 20 "hold i lænden" blev jeg så sendt til scanning. Den viste en prolaps, de ville ikke operere da det ikke ville hjælpe men henviste mig til genoptræning i varm vand... Dette blev så først sat i værk i år og jeg gik dernede 15 gange. Jeg har stadig daglige smerter i landen og mit venstre ben er stadig svagere end det højre, men jeg er da sluppet for de mange andre gener som f.eks hold i lænden. Så lidt må genoptræningen jo ha hjulpet..
I starten af dette år fik jeg en panik ide, eller jeg vil sige at venner og familie bakkede mig op, og det samme gjorde psykiatrien så jeg søgte min førtidspension... På det forelæggende.. Fik afslag fra kommunen og ankede sagen, de gav ligeledes afslag her for 2 månedersiden.
Min læge spurgte mig engang hvor han var med oppe på kommunen hvorfor han ikke var blevet indraget i at jeg søgte min førtidspension hvor jeg så kunne sige det ved jeg egentlig ikke... Nu kan jeg sidde og bilde mig ind at jeg BURDE måske ha gjort det for så havde jeg måske haft bedre chance, plus at det måske ikke havde været så hårdt for mig.
I de sidste par år har min sagsbehandler selv nævnt ressourceforløb et par gange, men der er aldrig sket noget.. Har jeg spurgt til det har jeg ikke fattet noget af det hun har sagt.
Nu skal jeg så til samtale ved min sagsbehandler her d. 18/12, og jeg har gået og tænkt lidt på det med ressourceforløb - har været på nettet for at prøve på at blive klogere, men jeg syntes bare ikke det hjælper.... Jeg kan nok forstå at jeg vil få noget støtte, der er nævnt en mentor, der er nævnt behandlinger osv..
Men jeg forstår det alligevel ikke 100% og føler mig bare så dum.
Men hvad er f.eks en mentor.. Er det en jeg skal se hver dag alle ugens dage... Og hvad mht behandling. Jeg har prøvet fys, jeg har været ved kiropraktor jeg har prøvet genoptræning (dog kun med lænden) og jeg har ædt smertestillende i maaaange år efterhånden som ikke fjerner smerterne når det er værst.
Jeg har det sidste 1/2 år ikke fået medicin for min depression, søvn og angst, udelukkende fordi jeg sidder stramt i det og da min yngste datter fik forskellige allergien og astma ja så valgte jeg at hun skulle ha medicin fremfor mig selv, og fordi da jeg skulle ha fornyet min medicin tilskud ja så ville kommunen ikke give mig det.
Selvom jeg ikke syntes mit tidligere medicin hjalp, så må det jo alligevel ha hjulpet bare en smule, for nu da jeg ikke får det kan jeg tydeligt mærke hvor dårlig jeg har fået det... Meget mere angst, mange flere tanker om at det hele bare var nemmere hvis jeg slet ikke eksisterede, mange flere "sorte"dage, meget mindre energi og overskud... Men hvad skal jeg gøre... Kommunen vil ikke hjælpe og jeg vil gerne kunne købe mad og tøj til mine børn.
Nå det blev langt.., tænkte det måske bare var rart for jer at vide lidt om mig.
Jeg vil egentlig bare gerne høre om nogen kan fortælle om det ressourceforløb....jeg har så mange spørgsmål så jeg ikke engang kan uddybe dem. Hvad kan jeg forvente af dette forløb? Er det det rigtige for mig? Kan man godt risikere af få afslag på sådan et forløb? Hvad sker der hvis jeg ikke kan gennemføre det? Jeg får kontanthjælp nu, men vil jeg få mindre udbetalt ved et ressourceforløb?
Håber i kan forstå hvad jeg skriver.
Kan måske tilføje at jeg ingen uddannelse har. Har ikke været i arbejde siden 2004 ( der har været to graviditeter, barsel og derefter var jeg hjemmegående husmor indtil jeg gik fra manden)
Mine tidligere Jobs har været rengøring og fabriksarbejde.
Både min egen læge og neurolog har udtalt sig om at disse Jobs vil jeg aldrig kunne komme ud i igen. Min egen læge har også meget svært ved at se hvad jeg kan blive sendt ud i fordi der er flere ting at tage hensyn til.
Kommunen har svært ved at sende mig ud i arbejde da de skal tage hensyn til det fysiske og det psykiske. Og da der som sagt altid er noget galt, enten med kroppen eller det psykiske er jeg aldrig blevet tilbudt noget arbejdsprøvning
|