Det er næsten umuligt at finde tallene.
Jeg har i længere tid - med jævne mellemrum - brugt enorme mængder energi på at finde de tal, du efterlyser.
Du kan bruge søgefunktionen her på siden, så dukker der diverse statistikker op.
Husk, at der findes ledige fleksere på starthjælp og særlig ydelse også.
Du kan tjekke på Danmarks Statistik, og gå ind under databanken (hedder det vist).
Det er først for nyligt, at man overhovedet begyndte at interessere sig for fleksere på kontanthjælp i Danmarks Statistik.
Skal man finde de tal, du efterlyser, så er det et detektivarbejde, der virkelig giver sved på panden.
Men efter mange timers klikkeri på Danmarks Statistik under alle mulige love og paragraffer og tilhørende årstal, socialstatistik og arbejdsmarkedsstatistik, så passer tallen alligevel ikke med virkeligheden.
Husk også alle dem, der mister sygedagpenge og må leve af ægtefælleforsørgelse. De er slet ikke opført nogen steder... Det er arbejdsløse uden a-kasse heller ikke. Så diverse arbejdsløshedstal, vi får oplyst i pressen, passer heller ikke med virkeligheden.
Ingen offentlige kroner betyder, at man heller ikke figurerer i nogen statistikker.
Men det nemmeste for dig vil være at bruge søgefunktionen her på k10, så finder du nogle af tallene hurtigst og nemmest.