Hej kære alle på K10.
Først og fremmest tak til alle jer der trods sygdom og personlig kamp evner
at hjælpe andre der er i klemme i systemet.
Min historie "begynder" i december 2007,da jeg bliver syg med 3 blodpropper i hjernen.Jeg var dengang
selvstændig restauratør,og kraftigt i fremgang.Efter 1,5 måneds indlæggelse på
div.hospitaler var jeg hjemme igen,med manglende synkeevne,halvsidig lammelse,og voldsom svimmelhed/koordinationsbesvær.De flg.måneder blev restauranten drevet primært af min kone og familien,omend min tilstand bedredes noget.I længden var det dog ikke holdbart så jeg måtte i juli 2008,kaste håndklædet i ringen og anmode kommunen om sygedagpenge.
2 dage efter jeg havde afsendt skemaet fik jeg brev fra kommunen at disse
var bevilget fra 24/7-2008.
En lille uge efter ringede en dame fra kommunen
og forespurgte om hun og en sagsbehandler måtte komme på besøg og få noget historie om mig skrevet ned.Det sagde jeg sæføli tak til. Under besøget
griflede begge damer ned på deres blokke,medens de spurgte om alt muligt helt tilbage fra barndommen.Angiveligt til en start på noget der hed en resourceprofil.Det var sådan set meget hyggeligt,men deres snak om mulig ftp.
huede mig bestemt ikke.Ikke fordi jeg har noget imod ftp. som begreb,men mere fordi jeg havde voldsomt svært ved at skulle acceptere at jeg var så syg så jeg slet ikke havde nogen arbejdsevne.Damerne foreslog at jeg kunne blive koblet på kommunens genoptræningsmuligheder.Det takkede jeg ja til,dog
mente damerne at det var nødvendigt at få undersøgt hvor stor den opståede skade i min hjerne var. Det de foreslog var at sætte mig i forbindelse med en neuropsykolog,samt bad mig acceptere at mine oplysninger
blev sendt til hjerneskadecenteret.Dette gjorde jeg selvfølgelig.Ca.14 dage efter havde jeg så besøg af neuropsykologen,der ligeledes griflede en masse
detaljer om mig ned,hun mente at jeg skulle neuropsykologisk/kognitivt testes.
Hun undskyldte at der var lidt ventetid grundet flytning af hjerneskadecentret.
Men endelig i sept. måned kunne jeg komme til test. Testen viste sig at være en laaang række små opgaver i såvel det hukommelses som indlærings og kombinationsmæssige,det hele tog 4 timer. Hun ville sende resultatet til kommunen og kunne fortælle mig at nok var jeg skadet i nogen grad men ikke så slemt som hun havde frygtet.Ca.14 dage efter dette var det kommunens jourhavende fysioterapeut der bad om at komme på besøg.Under dette aftaltes der fysisk træning i det kommunale regi,og en lille uge efter kom den skriftlige bevilling fra kommunen og at træningen skulle starte 6/10 2008.
ved træningens start fik jeg tilknyttet såvel en ergoterapeut som en fysioterapeut(holdledere),men senere da træningen gik så godt at jeg langt havde overhalet holdet,med min egen "terrorist" (læs fysioterapeut).Overgik i løbet af vinteren til selvtræning.I februar 2009 blev det på koordinerende møde
vedtaget at sigte efter fleksjob og at kommunen accepterede at den neuropsykolog der havde stået for testen også skulle stå for opfølgningen under den påfølgende arbejdsprøvning.Arbejdsprøvningen kom via jobcenterets
mellemkomst til at foregå et af mig og neuropsykologen valgt virksomhed(helt almindelig virksomhed) og neuropsyk. stod for kontakten ml. arbejdsplads,mig selv og kommunen.Arbejdsprøvningen gik fint og viste at jeg var i stand til at arbejde 19 timer i ugen,inden trætheden og koordinationen svigtede.Arbejdsprøvningen skulle vare til 30/9.
Så længe fordi neuropsyk. ikke kunne udelukke komplikationer fra hjerneskaden. I oktober skrev neuropsyk.konklusion og afslutning.Og på det påfølgende plenummøde
kunne kommunen oplyse at de ville indstille mig til fleksjob.Endelig i starten af december kunne jeg underskrive resourceprofil,og her de 10/12 var indstillingen på fleksteammøde,og jeg har fået mail fra sagsbehandleren at jeg ER visiteret til fleksjob på det møde og at jeg får det officielle brev i næste uge.Jeg har klart opfattet kommunens sagsbehandling som sober og professionel,omend at jeg kan have svært ved at forstå at de enkelte dele
af den skal tage så lang tid.Tak til jer der har holdt ved til hele denne "roman",
men jeg synes det er rart at der også er solstrålehistorier indimellem.
Alle gode hilsener
Liberg