Se enkelt indlæg
Gammel 11-07-2012, 09:30   #4
østerbro
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 14-06 2010
Lokation: københavn
Indlæg: 1.113
Styrke: 15
østerbro er rigtig godt på vej
se denne http://politiken.dk/debat/kroniker/E...r-arbejdsklar/




Bekendtgørelse om kommunernes ret til refusion af udgifterne til kontanthjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse og særlig ydelse til personer, der deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller til sygedagpengemodtagere, der gradvist vender tilbage i arbejde

I medfør af § 100, stk. 4, § 103, stk. 3, og § 104, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009, som ændret ved lov nr. 1602 af 22. december 2010 og lov nr. 1364 af 28. december 2011 og § 62, stk. 9, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1152 af 12. december 2011, fastsættes:

Kontanthjælp m.v.

§ 1. Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til kontanthjælp og særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, med mindre personen er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, jf. § 100, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Dog refunderer staten 50 pct. for følgende grupper, der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, eller efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats:

1) modtagere af kontanthjælp og særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, eller

2) personer, der er i forrevalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, og modtager kontanthjælp.

§ 2. For at kommunen kan få 50 pct. refusion af udgifterne til hjælp efter § 1, er det et krav, at

1) betingelserne for tilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er opfyldt,

2) tilbud, jf. § 1, 2. pkt., i gennemsnit er på minimum 25 timer om ugen, jf. dog § 3, stk. 1-4, og at

3) personen deltager aktivt i tilbuddet, jf. § 3, stk. 5.

Stk. 2. Hvis kravene ikke er opfyldt, får kommunen 30 pct. i refusion, jf. dog § 4.

§ 3. Tilbud, jf. § 1, 2. pkt., kan være på mindre end gennemsnitlig 25 timer om ugen, hvis kommunen i den enkelte sag redegør for, at det efter en konkret vurdering af personens situation, ressourcer, helbredstilstand, behandlingstilbud m.v. kun er muligt for personen at deltage på et lavere timetal.

Stk. 2. Ved tilbud, jf. § 1, 2. pkt., kombineret med ordinær ansættelse medregnes timerne i ordinær ansættelse ved opgørelsen af timekravet.

Stk. 3. Ved tilbud om uddannelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det i almindelighed forventes, at personen anvender tid til forberedelse, kan forberedelsestid medregnes ved opgørelsen af timekravet.

Stk. 4. Perioder uden tilbud efter § 92, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indgår ikke i beregningen af det gennemsnitlige antal timer.

Stk. 5. En person anses for at deltage aktivt i et tilbud, jf. § 1, 2. pkt., medmindre personen har mere end 14 dages sammenhængende fravær i en kommunal opgørelsesperiode. Opgørelsesperioden er den periode, som kommunen benytter ved beregning af en persons månedlige ydelse, jf. § 89 i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 6. Perioder med tilbud efter §§ 1 og 2 opgøres af kommunen.

§ 4. Kommunen modtager ingen refusion i den periode, hvor betingelserne i kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om ret og pligt til tilbud m.v. ikke er opfyldt.

Revalideringsydelse

§ 5. Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til revalideringsydelse efter §§ 51, stk. 2, og 52 i lov om aktiv socialpolitik. Dog refunderer staten 50 pct. for personer, der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og 65 pct. for personer, der deltager i tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 6. For at kommunen kan få 50 pct. eller 65 pct. refusion af udgifterne til revalideringsydelse efter § 5, er det et krav, at betingelserne for tilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er opfyldt, og at personen deltager aktivt i tilbuddet.

Stk. 2. En person anses for at deltage aktivt i tilbuddet, med mindre personen har mere end 14 dages sammenhængende fravær i en kommunal opgørelsesperiode. Opgørelsesperioden er den periode, som kommunen benytter ved beregning af en persons månedlige ydelse, jf. § 89 i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 3. Er en person inden for en kommunal opgørelsesperiode i flere tilbud, som omfatter forskellige refusionssatser, jf. § 5, bestemmes refusionsprocenten for opgørelsesperioden af det tilbud, der har varet flest dage. Omfatter tilbuddene lige mange dage, bestemmes refusionsprocenten for opgørelsesperioden af det tilbud, der har den højeste refusionsprocent.

Sygedagpenge

§ 7. Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge. Dog refunderer staten 50 pct. af udgiften til sygedagpenge, hvis den sygemeldte deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, eller tilbud efter kapitel 11 og 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller hvis den sygemeldte vender gradvist tilbage i arbejde, jf. stk. 2 - 4
.

Stk. 2. For at kommunen kan få 50 pct. refusion af udgifterne til sygedagpenge fra og med 9. fraværsuge, er det et krav, at

1) kommunen som led i opfølgning efter kapitel 6 i lov om sygedagpenge har iværksat tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 11 eller kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

2) tilbuddet er på minimum 10 timer om ugen, jf. dog § 8, og at

3) den sygemeldte deltager aktivt i tilbuddet.

Stk. 3. Kommunen får ligeledes 50 pct. refusion af udgifterne til sygedagpenge, når en sygemeldt arbejder i et eller flere arbejdsforhold sammenlagt i minimum 10 timer om ugen, eller når en selvstændig har genoptaget arbejdet i egen virksomhed i minimum 10 timer om ugen, jf. dog § 8.

Stk. 4. Kommunen får endvidere 50 pct. refusion af udgifterne til sygedagpenge, når en sygemeldt arbejder og deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11 og kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sammenlagt i minimum 10 timer om ugen, jf. dog § 8.

§ 8. Det sammenlagte ugentlige timetal i arbejde og aktiv indsats, jf. § 7, kan være mindre end 10 timer, hvis kommunen i den enkelte sag redegør for, at det efter en konkret vurdering af den sygemeldtes situation, ressourcer, helbredstilstand, behandlingstilbud m.v. kun er muligt for den sygemeldte at deltage med et lavere timetal.

§ 9. Perioder med tilbud og gradvis tilbagevenden til arbejde, jf. § 7, opgøres af kommunen.

§ 10. Kommunen får 30 pct. refusion i perioder med mere end 14 dages sammenhængende fravær fra tilbud eller arbejde, jf. §§ 7 og 8.

Ledighedsydelse og særlig ydelse

§ 11. Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse og særlig ydelse efter lov om aktiv socialpolitik. Dog refunderer staten 50 pct. for modtagere af ledighedsydelse og særlig ydelse, der deltager i tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. For at kommunen kan få 50 pct. refusion af udgifterne til ledighedsydelse og særlig ydelse, er det et krav, at

1) kommunen har iværksat tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 11,

2) tilbuddet i gennemsnit er på minimum 10 timer om ugen, jf. dog stk. 3, og at

3) modtageren af ledighedsydelse eller særlig ydelse deltager aktivt i tilbuddet.

Stk. 3. Ved tilbud kombineret med ordinær ansættelse medregnes timerne i ordinær ansættelse ved opgørelsen af timekravet, jf. stk. 2.

Stk. 4. Det sammenlagte gennemsnitlige ugentlige timetal i tilbuddet, jf. stk. 2, kan være mindre end 10 timer, hvis kommunen i den enkelte sag redegør for, at det efter en konkret vurdering af personens situation, ressourcer, helbredstilstand, behandlingstilbud m.v. kun er muligt for personen at deltage på et lavere timetal.

Stk. 5. Perioder med tilbud opgøres af kommunen.

§ 12. Kommunen får 30 pct. refusion i perioder med mere end 14 dages sammenhængende fravær fra et tilbud, jf. § 11.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2012.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 14 af 3. januar 2011 om kommunernes ret til at få refusion af udgifterne til kontant- og starthjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse og særlig ydelse til personer, der deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller til sygedagpengemodtagere, der gradvist vender tilbage i arbejde ophæves.

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 27. februar 2012

Marie Hansen

/ Anne Cathrine Tjellesen

Sidst redigeret af østerbro; 11-07-2012 kl. 09:38. Årsag: lov indsat
østerbro er ikke logget ind   Besvar med citat