Se enkelt indlæg
Gammel 30-08-2020, 22:23   #95
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ekssoldat blev whistleblower og mistede familie og venner:

En reel ordning kunne have ændret mit liv

Interesseorganisation og whistleblower anbefaler en statslig, uafhængig whistleblowerordning.


https://www.dr.dk/nyheder/indland/ek...ing-kunne-have

En ny whistleblowerordning kan være på vej i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
Skandalen i FE har fået Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET)
https://www.tet.dk/?lang=da til at anbefale en ekstern ordning for at sikre, at ansatte, der råber op, ikke bliver genstand for repressalier eller udskamning.
Og forsvarsminister Trine Bramsen (S) har sagt, at hun vil følge op på den anbefaling
. https://fmn.dk/nyheder/Pages/Suppler...inisteren.aspx

""Supplerende udtalelse fra forsvarsministeren

24-08-2020 - kl. 12:51
Jeg ser på sagen med den allerstørste alvor. Demokratiets spilleregler er, at vores efterretningstjenester skal agere inden for lovgivningens rammer og loyalt samarbejde med det tilsyn, der på vegne af os allesammen fører kontrol. Derfor skal der gennemføres en uafhængig undersøgelse, men det er vigtigt for mig at understrege, at kampen mod truslerne mod Danmark ikke må gå i stå, mens undersøgelsen gennemføres. Vi er afhængige af at have velfungerende efterretningstjenester, der kan beskytte Danmark. Jeg forstår godt, hvis medarbejderne i FE har det svært i dag, men de udfører et helt afgørende arbejde for Danmark – det arbejde skal selvfølgelig fortsætte parallelt med, at der handles på den meget alvorlige kritik fra Tilsynet.

I dialog med Tilsynet med Efterretningstjenesterne og under inddragelse af Justitsministeriet vil jeg nu hurtigst muligt fastlægge de nærmere rammer for den uafhængige undersøgelse. Derudover vil jeg naturligvis følge op på tilsynets konkrete anbefalinger om bl.a. at etablere en whistleblowerordning samt foretage en evaluering af FE-loven.
""

Og det er en god idé at lave en ekstern whistleblowerordning.
Det mener Anders Kærgaard, der selv har været whistleblower og samtidig er medstifter af Veron, der er en forening, som kæmper for whistleblowere.
For det var ikke uden personlige konsekvenser for Anders Kærgaard, da han i 2012 stod frem med videobeviser, der ifølge ham viste, at danske soldater så passivt til, mens irakiske civile blev mishandlet af irakiske sikkerhedsstyrker.

Anders Kærgaard var udstationeret som efterretningsofficer og kommer fra en familie med stolte traditioner i Forsvaret.
- Sagen har betydet, at jeg slet ikke har kontakt til min fars familie længere. Det er en familie med meget stærke holdninger til, hvordan man agerer, og hvordan man ikke agerer. Det har jeg stor respekt for. Men det gør det ikke mindre smertefuldt, siger han.


Hvad er en whistleblowerordning?

En whistleblowerordning giver medarbejdere mulighed for at fortælle om ulovligheder eller kritisable forhold på deres arbejdsplads uden at skulle frygte at blive fyret eller lignende.

Whistleblowerordninger består typisk af en anonym telefonisk hotline eller en krypteret hjemmeside, hvor medarbejderne kan give deres tip.

Ordet "whistleblower" stammer fra engelsk og betyder "fløjteblæser". Ifølge Wikipedia stammer begrebet fra de engelske bobbies (politimænd), der blæser i en fløjte, når de ser en lovovertrædelse.

I 2018 oplyste Datatilsynet, at op mod 680 virksomheder har en whistleblowerordning, hvor medarbejdere anonymt kan afsløre korruption, svindel og uetisk adfærd. Det var en stigning på 80 procent siden 2015.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat