K10 - Flexjob & Førtidspension - Se enkelt indlæg - Gratis arbejdskraft-fleksjobsystemet skuffer.

Stella · 11-01-2008, 16:45

Her er en fleksjobbers situation i en nøddeskal...

der er en hel del rigtig gode artikler og information på sind...

mange fleksere føler at det er komplet umuligt at finde et fleksjob . Så spørgsmålet er : findes de job og er det muligt at få et...hvis man har været uden for arbejdsmarkedet i flere år som ledig fleksjobber hvad er så chancen for at blive ansat i et fleksjob ?

Er det realistisk ?

Gratis arbejdskraft
- fleksjobsystemet skuffer

http://www.sind.dk/fleksjob__juli_2007.6

Nyuddannet kandidat inden for kommunikation,
en IQ på ca. 130 og mange års joberfaring.
Et fund for arbejdsmarkedet skulle man tro,
men desværre også depressiv og enlig mor

Af Jeanette Damgaard, Herlev

(Find artiklen Fleksibilitet og rummelighed... længere nede på siden)

Der var ikke den store hindring for mig på arbejdsmarkedet, så længe jeg kunne køre derudaf med 180 i timen, ligesom de andre. Men for to år siden kørte jeg endnu en gang ned med stress og depression. I november 2005 blev jeg godkendt til fleksjob. Det var en svær tid, for jeg har altid sat en ære i at klare mig selv. At have nedsat arbejdsevne som 37-årig var et kæmpenederlag.

Akademiker, arbejdsløs OG fleksjobber. Det burde ikke være et problem, for jeg har masser af kompetencer og erhvervsevne og lyst til at arbejde. Men ak, jobtilbud til min slags hænger ikke på træerne. Først her i marts lysnede det. Jeg blev kontaktet af en jobkonsulent, der havde set et opslag, hvor de søgte en administrativ fleksjobber til en fast stilling.

Ved evalueringen efter 1 måned får jeg at vide, at man er meget positiv overrasket og tilfreds med mit arbejde. Ved midtvejsevaluering får jeg at vide, at man gerne vil fastansætte mig. Jublen vil ingen ende tage. Jeg ligger vandret i luften for at etablere kontakten med kommunen og arbejdsgiveren, så min kontrakt kan forhandles.

Men 10 dage før min 3 mdrs. kontrakt udløber får jeg at vide, at man desværre ikke kan fastansætte mig alligevel. Jeg får at vide, at i forbindelse med genforhandlingen af en opgave, er der alligevel ikke arbejde til mig, men de vil gerne ansætte mig i 3 måneders virksomhedspraktik mere.

Fleksjob - en fed fidus?

Jeg har nu arbejdet gratis i 3 måneder. Slidt og slæbt for at få tingene til at hænge sammen som alenemor med et barn på 5 år. Jeg har slæbt mig selv på arbejde selv om jeg var syg. Mit hjem har sejlet, fordi jeg ikke kunne nå det hele. Jeg har tudet, fordi min økonomi ikke hænger sammen, men har holdt mig oppe ved udsigten til snart at tjene nogle "rigtige" penge.

Fleksjobsystemet er rigtig godt og jeg er taknemmelig glad for, at det eksisterer. Uden det skulle jeg enten arbejde fuld tid på bekostning af mit helbred eller gå på førtidspension, hvilket jeg mener ville være vanvittigt, da jeg stadig har masser at tilbyde erhvervslivet.

Problemet er, at det er muligt for en arbejdsgiver at udnytte systemet uden at der er nogen konsekvens. Man kan ansætte en fleksjobber i virksomhedspraktik og ved periodens udløb siger man, at man ikke kan bruge vedkommende alligevel. Og hvordan har man det, når man har arbejdet gratis i 3 måneder og undervejs fået at vide, at der bliver arbejdet på en fastansættelse, og det alligevel ikke bliver til noget? Ærlig talt, man føler sig ført bag lyset. Man føler sig snydt og ualmindelig naiv.

Jeg mener det er rimeligt, hvis man kan gribe ind overfor arbejdspladser, der benytter fleksjobsystemet til at få billig/gratis arbejdskraft. Det burde være muligt f.eks. at få dem til at betale et beløb til den, der har arbejdet gratis i den pågældende periode. Som systemet er nu, kan kommunen intet gøre. Fleksjobberen heller ikke.

Af skade bliver man klog, men sjælden rig. Havde jeg vidst tidligere, at man ikke kunne nøjes med en fleksjobber, havde jeg ikke lagt 3 måneders arbejde i det, men stoppet væsentligt tidligere. I stedet har jeg spildt 3 måneder af mit liv. Tid jeg kunne have brugt på at finde et betalt arbejde.

I stedet er jeg godtroende mødt op på arbejde næsten hver eneste dag, har udført mit arbejde efter bedste formåen, været vellidt af kolleger, fået masser af ros for mit arbejde osv. Men jeg kan ikke bruges, når man skal til at betale for mit arbejde. Nogen burde have meget røde ører og meget dårlig samvittighed. / (Forkortet og redigeret af red.)

Fleksibilitet og rummelighed
- Øh, hvad for en fisk?
Har vi et arbejdsmarked, hvor der er plads til folk med nedsat arbejdsevne? Et arbejdsmarked, der kan tage hensyn til,
at der er udsatte grupper, der ikke kan arbejde
på samme vilkår som alle andre?

Af Jeanette Damgaard, Herlev

Jeg læste lørdag d. 2. juni 2007 en spændende artikel i Politiken med overskriften "Hvorfor synes EU, den danske model er genial?" Det vidste jeg faktisk ikke, at EU gjorde.

Jo, vi har da et fleksibelt arbejdsmarked. Vi er ikke stavnsbundet til et arbejde. Vi har faktisk lov til at blive opsagt og sige op fra en arbejdsplads og samtidig undgå i rimelig målestok at blive straffet for det økonomisk, fordi vi i Danmark har et rimelig velfungerende socialt sikkerhedsnet.

Det vidste jeg jo egentlig godt, men at det skulle være en eksportvare, var jeg ikke klar over. Lidt stolt over at være dansker blev jeg da - endnu en gang.

Rummelighed – hvor?

Godt vi har et fleksibelt arbejdsmarked. Det er jeg da glad for. Arbejdsgiveren har fleksibiliteten til at kunne afskedige medarbejdere, fordi samfundet jo tager sig af de arbejdsløse. Spørgsmålet er om vi virkelig har et rummeligt arbejdsmarked?

Har vi et arbejdsmarked, hvor der er plads til folk med nedsat arbejdsevne? Et arbejdsmarked, der kan tage hensyn til, at der er udsatte grupper, der ikke kan arbejde på samme vilkår som alle andre? Jeg har desværre svært ved at få øje på det.

Har man børn, har man ret til en barnets sygedag. Hvor mange børn er syge kun en dag? Og hvad så, hvis man er enlig mor og ikke har et netværk? Skal barnet så bare have i børnehave alligevel? Eller skal man ringe ind og sige, at man selv er blevet syg?

Når arbejdsgiveren tager en person i virksomhedspraktik, og måske siden i et fleksjob, er det velvidende, at vedkommende har en kronisk sygdom. På arbejdspladsen skal der tages hensyn til, at personen på fleksjob indimellem kan få det dårligt eller skal i behandling. En fleksjobber har per definition nedsat arbejdsevne.

Fleksibilitet og fleksibilitet

Vi har et fleksibelt arbejdsmarked, siges det. Arbejdstageren skal være fleksibel til at kunne arbejde over og tage på arbejde, selvom man selv eller ens barn er syg. Arbejdstageren skal være fleksibel og forstå, at man ikke bare kan få en anden stol at sidde på, for det koster jo penge.

Og så er det jo rart at vide, at arbejdsgiveren er fleksibel. Arbejdsgiveren kan ansætte og afskedige ansatte efter forgodtbefindende. Arbejdsgiverens fleksibilitet består i at kunne afskedige arbejdstageren, hvis vedkommende skulle vise sig at være ufleksibel og bliver hjemme under sygdom.

Godt nok råber alle på arbejdskraft for tiden, men når det pludselig kræver, at også arbejdsgiveren skal være fleksibel eller rummelig, så er der vist alligevel ikke brug for den fleksible arbejdskraft. / (forkortet og redigeret af red.)

(Sind bladet nr. 5 / Juli 2007 / Artikel1)

11-01-2008, 16:45	#1
Stella Jeg bor her på K10 Tilmeldingsdato: 14-10 2005 Indlæg: 3.069 Styrke: 28	Gratis arbejdskraft-fleksjobsystemet skuffer. Her er en fleksjobbers situation i en nøddeskal... der er en hel del rigtig gode artikler og information på sind... mange fleksere føler at det er komplet umuligt at finde et fleksjob . Så spørgsmålet er : findes de job og er det muligt at få et...hvis man har været uden for arbejdsmarkedet i flere år som ledig fleksjobber hvad er så chancen for at blive ansat i et fleksjob ? Er det realistisk ? Gratis arbejdskraft - fleksjobsystemet skuffer http://www.sind.dk/fleksjob__juli_2007.6 Nyuddannet kandidat inden for kommunikation, en IQ på ca. 130 og mange års joberfaring. Et fund for arbejdsmarkedet skulle man tro, men desværre også depressiv og enlig mor Af Jeanette Damgaard, Herlev (Find artiklen Fleksibilitet og rummelighed... længere nede på siden) Der var ikke den store hindring for mig på arbejdsmarkedet, så længe jeg kunne køre derudaf med 180 i timen, ligesom de andre. Men for to år siden kørte jeg endnu en gang ned med stress og depression. I november 2005 blev jeg godkendt til fleksjob. Det var en svær tid, for jeg har altid sat en ære i at klare mig selv. At have nedsat arbejdsevne som 37-årig var et kæmpenederlag. Akademiker, arbejdsløs OG fleksjobber. Det burde ikke være et problem, for jeg har masser af kompetencer og erhvervsevne og lyst til at arbejde. Men ak, jobtilbud til min slags hænger ikke på træerne. Først her i marts lysnede det. Jeg blev kontaktet af en jobkonsulent, der havde set et opslag, hvor de søgte en administrativ fleksjobber til en fast stilling. Ved evalueringen efter 1 måned får jeg at vide, at man er meget positiv overrasket og tilfreds med mit arbejde. Ved midtvejsevaluering får jeg at vide, at man gerne vil fastansætte mig. Jublen vil ingen ende tage. Jeg ligger vandret i luften for at etablere kontakten med kommunen og arbejdsgiveren, så min kontrakt kan forhandles. Men 10 dage før min 3 mdrs. kontrakt udløber får jeg at vide, at man desværre ikke kan fastansætte mig alligevel. Jeg får at vide, at i forbindelse med genforhandlingen af en opgave, er der alligevel ikke arbejde til mig, men de vil gerne ansætte mig i 3 måneders virksomhedspraktik mere. Fleksjob - en fed fidus? Jeg har nu arbejdet gratis i 3 måneder. Slidt og slæbt for at få tingene til at hænge sammen som alenemor med et barn på 5 år. Jeg har slæbt mig selv på arbejde selv om jeg var syg. Mit hjem har sejlet, fordi jeg ikke kunne nå det hele. Jeg har tudet, fordi min økonomi ikke hænger sammen, men har holdt mig oppe ved udsigten til snart at tjene nogle "rigtige" penge. Fleksjobsystemet er rigtig godt og jeg er taknemmelig glad for, at det eksisterer. Uden det skulle jeg enten arbejde fuld tid på bekostning af mit helbred eller gå på førtidspension, hvilket jeg mener ville være vanvittigt, da jeg stadig har masser at tilbyde erhvervslivet. Problemet er, at det er muligt for en arbejdsgiver at udnytte systemet uden at der er nogen konsekvens. Man kan ansætte en fleksjobber i virksomhedspraktik og ved periodens udløb siger man, at man ikke kan bruge vedkommende alligevel. Og hvordan har man det, når man har arbejdet gratis i 3 måneder og undervejs fået at vide, at der bliver arbejdet på en fastansættelse, og det alligevel ikke bliver til noget? Ærlig talt, man føler sig ført bag lyset. Man føler sig snydt og ualmindelig naiv. Jeg mener det er rimeligt, hvis man kan gribe ind overfor arbejdspladser, der benytter fleksjobsystemet til at få billig/gratis arbejdskraft. Det burde være muligt f.eks. at få dem til at betale et beløb til den, der har arbejdet gratis i den pågældende periode. Som systemet er nu, kan kommunen intet gøre. Fleksjobberen heller ikke. Af skade bliver man klog, men sjælden rig. Havde jeg vidst tidligere, at man ikke kunne nøjes med en fleksjobber, havde jeg ikke lagt 3 måneders arbejde i det, men stoppet væsentligt tidligere. I stedet har jeg spildt 3 måneder af mit liv. Tid jeg kunne have brugt på at finde et betalt arbejde. I stedet er jeg godtroende mødt op på arbejde næsten hver eneste dag, har udført mit arbejde efter bedste formåen, været vellidt af kolleger, fået masser af ros for mit arbejde osv. Men jeg kan ikke bruges, når man skal til at betale for mit arbejde. Nogen burde have meget røde ører og meget dårlig samvittighed. / (Forkortet og redigeret af red.) Fleksibilitet og rummelighed - Øh, hvad for en fisk? Har vi et arbejdsmarked, hvor der er plads til folk med nedsat arbejdsevne? Et arbejdsmarked, der kan tage hensyn til, at der er udsatte grupper, der ikke kan arbejde på samme vilkår som alle andre? Af Jeanette Damgaard, Herlev Jeg læste lørdag d. 2. juni 2007 en spændende artikel i Politiken med overskriften "Hvorfor synes EU, den danske model er genial?" Det vidste jeg faktisk ikke, at EU gjorde. Jo, vi har da et fleksibelt arbejdsmarked. Vi er ikke stavnsbundet til et arbejde. Vi har faktisk lov til at blive opsagt og sige op fra en arbejdsplads og samtidig undgå i rimelig målestok at blive straffet for det økonomisk, fordi vi i Danmark har et rimelig velfungerende socialt sikkerhedsnet. Det vidste jeg jo egentlig godt, men at det skulle være en eksportvare, var jeg ikke klar over. Lidt stolt over at være dansker blev jeg da - endnu en gang. Rummelighed – hvor? Godt vi har et fleksibelt arbejdsmarked. Det er jeg da glad for. Arbejdsgiveren har fleksibiliteten til at kunne afskedige medarbejdere, fordi samfundet jo tager sig af de arbejdsløse. Spørgsmålet er om vi virkelig har et rummeligt arbejdsmarked? Har vi et arbejdsmarked, hvor der er plads til folk med nedsat arbejdsevne? Et arbejdsmarked, der kan tage hensyn til, at der er udsatte grupper, der ikke kan arbejde på samme vilkår som alle andre? Jeg har desværre svært ved at få øje på det. Har man børn, har man ret til en barnets sygedag. Hvor mange børn er syge kun en dag? Og hvad så, hvis man er enlig mor og ikke har et netværk? Skal barnet så bare have i børnehave alligevel? Eller skal man ringe ind og sige, at man selv er blevet syg? Når arbejdsgiveren tager en person i virksomhedspraktik, og måske siden i et fleksjob, er det velvidende, at vedkommende har en kronisk sygdom. På arbejdspladsen skal der tages hensyn til, at personen på fleksjob indimellem kan få det dårligt eller skal i behandling. En fleksjobber har per definition nedsat arbejdsevne. Fleksibilitet og fleksibilitet Vi har et fleksibelt arbejdsmarked, siges det. Arbejdstageren skal være fleksibel til at kunne arbejde over og tage på arbejde, selvom man selv eller ens barn er syg. Arbejdstageren skal være fleksibel og forstå, at man ikke bare kan få en anden stol at sidde på, for det koster jo penge. Og så er det jo rart at vide, at arbejdsgiveren er fleksibel. Arbejdsgiveren kan ansætte og afskedige ansatte efter forgodtbefindende. Arbejdsgiverens fleksibilitet består i at kunne afskedige arbejdstageren, hvis vedkommende skulle vise sig at være ufleksibel og bliver hjemme under sygdom. Godt nok råber alle på arbejdskraft for tiden, men når det pludselig kræver, at også arbejdsgiveren skal være fleksibel eller rummelig, så er der vist alligevel ikke brug for den fleksible arbejdskraft. / (forkortet og redigeret af red.) (Sind bladet nr. 5 / Juli 2007 / Artikel1)