[Hans]

Jamen, det er jo bare to helt usammenlignelige størrelser.

De bor i hus, ergo får de ikke boligsikring - derimod sparer de op og kan sælge boligen med fortjeneste på et senere tidspunkt.
Selvom de betaler det samme i husleje, så er husforsikringen sikkert også dyrere end i en lejet bolig.

Din familie har bil, ja det koster penge - også i forsikring.
Hvis de skal bruge den ift. at komme på arbejde, så kunne de flytte tættere på arbejdet - voila, udgiften er ikke længere nødvendig.

Hun er enlig, de bor sammen, og nu er vores velfærdssamfund jo sådan indrettet, at enlige forsørgere får flere tilskud fra staten - hvilket nok er den væsentligste grund til hendes større rådighedsbeløb.

Hun har to børn, din familie har et = flere penge i tilskud.

Igen, jeg hører ikke noget, der kan hidse mig op. Din familie har selv valgt at have de udgifter, de måtte have til f.eks. bolig og bil.
Hvis de to familier havde præcis samme udgifter, så kunne jeg begynde at overveje at få en smule forhøjet puls, nu kan jeg kun lige svinge mig op til at spagt "nå".

Kort og godt handler det om de to familiers prioriteringer.

Jeg ejer min bolig, men nabo lejer, vores samlede husleje er ca. den samme, men han får boligsikring, hvilket jeg ikke gør, så han bor ca. 1/3 billigere. Derimod sparer jeg op til når jeg engang skal sælge, hans penge er evigt tabt - set i det lys, kan jeg vist ikke tillade mig at have ondt i røven over, at han bor billigere.

Kigger jeg på mit eget budget, kan jeg faktisk godt blive overrasket over, hvor meget diverse ting - avisabonnement, telefon, forsikringer, TV-pakken, internet osv. koster mig om måneden.
Havde jeg behov for at spare, kunne der helt sikkert godt skæres ned, uden jeg reelt følte, jeg mistede noget.