Tak for svar
Og råd fra jer alle tre.
Jeg skriver lidt dagbog, har faktisk brugt dagbog over lang tid til at udrede de fysiske ting jeg har slådset med i flere år. For lægen opgav det for længe siden. Det lykkedes mig at udrede og nå til en forbedrende operation af skulder, samt udredning af at det var en diskusprolaps og som pludseligt skabte massive problemer i højre ben, smerter, dysfunktion og nedsat kraft i h.ben. Det tog alle mulige læger og fysser flere år IKKE at nå til dette, så dagbøger med træning, hvad virker hvad virker ikke har været eksistentielt for udredningen.
Til Lunasdatter: Jeg har det bare ikke så godt med at vise dagbogen som jeg grifler i nu om praktikken 'ordret' til sagsbehandler/jobkonsulent, føler det er en grænse af intimitet jeg ikke rigtigt kan overskride. JEg ved ikke om jeg vil kunne maile den som du havde succes med. Men jeg kan se at i alle 3 her, har brugt dette som et væsentligt bidrag til RP. Det gør jeg må tage det op til overvejelse, og grubler over det her i weekenden. Jeg skal op i tid i næste uge og kan ikke rigtigt overskue det, for min skulderskade bliver værre af det arbejde jeg laver der hvor jeg er i prøvning..
Selvværdet sytes jeg er et stort problem i de her lange syge forløb, som jeg nu har haft tre af. Ellers har jeg været på dagpenge, noget reva osv i de sidste 9 år, så jeg er træt og træt af jobcenter, laver en distance, en facade, ser dem ikke som mine allierede på nogen måde, hvis du ved hvad jeg mener. Men jeg vil klart overveje dagbogens form og brug af notaterne
Enteneller: jeg er på sygedagpenge, igen med samme problemmer der går igen og har ikke haft fuld tid siden 2003, hvor jeg gik ned for anden gang med stress og panikangst mm. samt blev fyret ½ efter. De fysiske probælemer og smerterne forværrede det hele og jeg fik stress og angfst igen pga. smerter, læger, og økonomisk kaos, så jeg fik stress for trredie gang med angst. Et par år efter gik jeg for første gang i mit 45 årige liv ned med en depression, og er nu endt hos en psykiater, hvor jeg har gået det sidste år, får cymbalta for det. Mine problemer er: fysisk: skulderskade, diskusprolabs og nu, depression. De fysiske ting kom der endeligt mr billeder på sidste år, og efter en kikkertoperation kom alvoren frem om skulderskadens omfang. Så det er en blanding jeg lider af/under. Jeg ved godt at psyken påvirker musklerne også, men er ikke helt klar over om det er på anden måde end man spænder mere op, trættes dermed hurtigere og får mere bøvl med de fysiske ting man så har ? Hvordan oplever du af psyken påvirker fysik, det er jeg faktisk ret nysgerrig efter at høre mere om ?
BMP24: jeg syntes også symptomer kører i ring, jeg har måtte leve med mange smerter i flere år og skulderoperation samt anden indsats sidste år, har sænket smerterne, så jeg tror nok jeg kan mere end jeg kan. Ihverttilfælde har jeg siden jopprøvning start igen døjet med smerter af forskellig art når jeg skal sove pga overbelastning, skulderen sviger, og er mere instabil igen.og har taget ipren samt panodil jævnligt igen
. (bruger ikke 'stærkere' ibuprofen og lyrica mere, det slap jeg for efter skulderoperationen
) Jeg tror det med at opdatere dagbogen og notere i den hele dagen er vejen frem, jeg tager en lommebog med i næste uge.
tak