Se enkelt indlæg
Gammel 21-09-2017, 17:10   #412
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.723
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Husk at forsikre bevilget ekstra udstyr.

Muskelsvindfonden informerer side 7

https://muskelsvindfonden.dk/media/2...4_2017_Low.pdf

For mig personligt har der dog været et par bump i denne sommer: Først skulle min bil til service pga. en digital fejlmelding, der opstod, efter at bremseforstærkeren var blevet justeret. Min mand tilbød galant at køre den på værkstedet, men undervejs blev han ramt af en motorcyklist i høj fart. Heldigvis kom ingen alvorligt til skade, men bilen var færdig.

Eftersom bilen kun var otte måneder gammel, skulle forsikrings- selskabet stille med en ny – og her kom næste problem, som er årsagen til, at jeg nævner det her:

Det viste sig nemlig, at min bil ikke var tilstrækkeligt forsikret. Til trods for at jeg så sent som sidste efterår havde spurgt kommunen, om det var mig eller dem, der skulle forsikre bilen for det ekstra handicapudstyr, der er i den.

Ifølge kommunen skulle jeg kun forsikre min bil for købsprisen inkl. evt. ekstraudstyr, jeg selv købte. Min sagsbehandler meddelte mig dette mundtligt, og jeg syntes, han lød oprigtig og ærlig.

De særlige indretninger som bremseforstærkning mv. blev installeret for kommunens regning på et specialværksted. Det beløb fremgår derfor ikke af købsbeviset, og jeg skænkede det ikke en tanke, da jeg skulle forsikre min bil.

Derfor blev min bil kun forsikret for det beløb, der fremgår af købsaftalen med bilforhandleren. Konsekvensen heraf er, at jeg nu personligt hæfter for hele udgiften til al handicapudstyr i den nye bil. Og reglerne er faktisk sådan.

Så hermed en påmindelse, som jeg gerne vil give videre til jer: Husk at få ethvert svar fra kommunen på skrift. Og husk, at det er dit ansvar som bilejer at forsikre alt handicapudstyr på din bil. Uanset om du selv eller kommunen har betalt for at få det installeret. Ellers kommer du selv til at hænge på regningen, hvis det går i stykker.

Muskelsvindfonden.
Lisbeth Koed Doktor Formand for Muskelsvindfonden

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat