Se enkelt indlæg
Gammel 01-02-2013, 18:28   #5
Knopf
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 05-11 2011
Indlæg: 77
Styrke: 13
Knopf er ny på vejen
Principafgørelse vedr. træk ledighedsydelse svagelighedspension!

Hej alle,

Der er netop udsendt en principafgørelse fra Ankestyrelsen vedrørende fradrag i ledighedsydelse, når man modtager svagelighedspension. Da dette har været diskuteret jævnligt her på siden, kan det have betydning for mange.

Principafgørelsen nr.17-13, slår fast, at der ikke skal foretages fradrag i ledighedsydelse for en svagelighedspension

Borgeren havde klaget til kommunen over fradraget i ledighedsydelsen. Kommunen fastholdt deres beslutning, og derfor blev klagen videresendt til BAN. BAN ændrede kommunens afgørelse. Kommunen ankede herefter til Ankestyrelsen, som optog sagen til behandling, da den har principiel betydning. Ankestyrelsen tilsluttede sig BAN's afgørelse og gav dermed borgeren fuldt medhold i sagen.

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=160311

Knopf........

Ankestyrelsens principafgørelse 17-13 om ledighedsydelse - fradrag - svagelighedspension - tjenestemænd

Resumé:
Principafgørelsen fastslår
Indtægter medfører som udgangspunkt fradrag i ledighedsydelse. Det gælder også løbende udbetaling af pension, som er led i et tidligere ansættelsesforhold, og som er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen.
Dog skal der ikke ske fradrag for arbejdsfrie indtægter.
Svagelighedspension for tjenestemænd er en arbejdsfri indtægt, der ikke medfører fradrag i ledighedsydelse.
Det fremgår af reglerne, at der ikke skal ske fradrag for arbejdsfrie indtægter, herunder pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne, og som er led i et tidligere ansættelsesforhold.
Der er i reglerne om arbejdsløshedsforsikring en tilsvarende bestemmelse. Den fortolkes også sådan, at svagelighedspension for tjenestemænd ikke medfører fradrag i arbejdsløshedsdagpenge, da svagelighedspension for tjenestemænd anses for en arbejdsfri indtægt i form af pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne, og som er led i et tidligere ansættelsesforhold.
Lov:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012 - § 74d, stk. 5

Bekendtgørelse:

Beskæftigelsesministeriet bekendtgørelse nr. 1424 af 23. december 2012 om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse § 10

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har behandlet sagen for at afklare, om svagelighedspension for tjenestemænd medfører fradrag i ledighedsydelse, jf. lov om aktiv socialpolitik § 74 d, stk. 5, og bekendtgørelse om beregning af ledighedsydelse, fradrag i ledighedsydelse og varsling af ferie med ledighedsydelse.

2. Reglerne

Det fremgår af § 10 i bekendtgørelse nr. 1424 af 23. december 2012 om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse, at løbende udbetaling af pension, inklusive tillæg, som er led i et tidligere ansættelsesforhold, og er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen, medfører fradrag i ledighedsydelsen, jf. dog § 11.

Det fremgår af § 11 i bekendtgørelsen, at der ikke skal ske fradrag for arbejdsfrie indtægter, herunder: pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne, og som er led i et tidligere ansættelsesforhold, jf. § 11, nr. 14.

§ 11, nr. 14 har samme formulering som reglerne på arbejdsløshedsforsikringsområdet, hvor svagelighedspension for tjenestemænd ikke medfører fradrag i arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 11, nr. 14 i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv. og vejledningen hertil.

3. Andre Principafgørelser

Gældende

Følgende Principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig: 59-11

Principafgørelsen fastslår, at der ikke skal foretages fradrag i ledighedsydelse for forhøjelse af tjenestemandspension som følge af en arbejdsskade (tilskadekomstpension).

4. Den konkrete afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag om, hvorvidt svagelighedspension for tjenestemænd medfører fradrag i ledighedsydelse, jf. lov om aktiv socialpolitik § 74 d, stk. 5, og bekendtgørelse om beregning af ledighedsydelse, fradrag i ledighedsydelse og varsling af ferie med ledighedsydelse.

Resultatet er

• NNs svagelighedspension for tjenestemænd medfører ikke fradrag i hans ledighedsydelse

Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder, at NNs svagelighedspension for tjenestemænd må anses for en arbejdsfri indtægt, der ikke medfører fradrag i hans ledighedsydelse.

Vi finder, at svagelighedspension for tjenestemænd må anses for omfattet af bestemmelsen om pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne, og som er led i et tidligere ansættelsesforhold, jf. § 12, nr. 14 i bekendtgørelse om beregning af ledighedsydelse, fradrag i ledighedsydelse og varsling af ferie med ledighedsydelse eller særlig ydelse.

Vi har lagt vægt på, at svagelighedspension for tjenestemænd udbetales på baggrund af helbredsmæssig utjenstdygtighed (svagelighed).

Vi har endvidere lagt vægt på, at svagelighedspension for tjenestemænd efter reglerne om arbejdsløshedsforsikring ikke medfører fradrag i arbejdsløshedsdagpenge, da svagelighedspension for tjenestemænd anses for en arbejdsfri indtægt i form af pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne, og som er led i et tidligere ansættelsesforhold. Reglerne er helt identisk formuleret.

Løbende udbetaling af pension, som er led i et tidligere ansættelsesforhold, og er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen, medfører som udgangspunkt fradrag i ledighedsydelsen.

Reglen om fradrag gælder også for løbende udbetaling af tjenestemandspension.

Arbejdsfri indtægter, herunder pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne, og som er led i et tidligere ansættelsesforhold medfører dog ikke fradrag i ledighedsydelse.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 22. juni 2012

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 28. juni 2012

• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering

Retsregler

Vi har truffet afgørelse efter lov om aktiv social politik (aktivloven).

Det er lov nr. 455 af 10. juni 1997, som senest er bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012.

Vi henviser til:

· § 74 d, stk. 5, om fastsættelse af regler om fradrag i ledighedsydelse

Bestemmelsen er sammenholdt med § 9 og § 12 i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 291 af 27. marts 2012 om beregning af ledighedsydelse, fradrag i ledighedsydelse og varsling af ferie med ledighedsydelse eller særlig ydelse.
Knopf er ikke logget ind