Se enkelt indlæg
Gammel 12-09-2013, 08:18   #35
hankiman
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 24-02 2009
Indlæg: 3
Styrke: 0
hankiman er ny på vejen
Jeg satser på at have Dating sitet oppe at køre i december måned 2013.

Venter på en opdatering af softwaren.

Tingene er ikke helt på plads endnu, men planen er at det skal være et Dating site udelukkende for mennesker som ikke længere er på arbejdsmarkedet.

Det bliver IKKE et Dating site udelukkende for førtidspensionister.

Om man er millionær og tidligere virksomhedsejer som har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet og nu lever af sin formue - eller om man er på bistandshjælp - eller anden overførselsindkomst er ikke afgørende for at kunne oprette en gratis profil.

For at undgå enhver form for social diskrimination vil der gælde følgende regler:

For at kunne oprette en gratis profil kræves det at man har forladt arbejdsmarkedet. Det er højt tilladt at have 5 timers arbejde om ugen. (Dette vil blive håndteret meget skapt og profiler som bliver anmeldt for at overtræde dette punkt vil øjeblikkelig blive slettet.) Det er i brugernes personlige profiler ikke tilladt at nævne hvorfor man ikke mere er på arbejdsmarkedet.

Nedenstående ord vil kun forekomme 1 gang på Dating sitet. Og de vil kun optræde i samme forklaring som den du lige nu er igang med at læse. Disse ord kan jeg garantere for heller aldrig får lov til at optræde i nogen profiler. Jeg har tænkt mig at det er mennesker som skal mødes - og ikke sociale kategorier. Jeg understreger at jeg finder at disse regler er strengt nødvendige for at undgå enhver form for menneskelig og social diskrimination.

Disse ord vil aldrig komme til at optræde på Dating sitet: (nye forbudte ord vil løbende blive tilføjet)

Bistandshjælp - overførselsindkomst - skånejob - dagpenge - sygedagpenge - invalid - handicappet - psykisk syg - ledig - arbejdsløs.

Et tænkt eksempel for at tydeliggøre noget af formålet med Dating Sitet. Hvis vi teoretisk forestiller os at et medlem af kongefamilien (som alle er på overførselsindkomst) på et tidspunkt får lyst til at bruge Dating sitet. Ja så behøver de ikke på dette Dating site at være flove over at skulle fortælle andre at de ikke er istand til at forsørge sig selv - men lever af penge fra staten.

Jeg vil også indføre Code of Conduct regler for den indbyrdes kommunikation imellem brugerne af Dating sitet. Det jeg vil prøve at undgå er de tendenser som er på andre Dating sites hvor visse bruger underkaster andre for afhørings-lignende samtaler. Mange samtaler udvikler sig som rene Joblignende interviews hvor der næsten også skal sendes CV.

Er det censur. Ja det er det helt klart. Og det er mig som laver reglerne. Kan man ikke affinde sig med det så står helt frit for at søge andre steder hen. Jeg vil gå langt for på Dating sitet at beskytte det enkelt menneskes ret til at blive behandlet anstændigt og bevare sin menneskelige integritet.

Et skræmme eksempel er dattee her som jeg selv har oplevet på et Dating site:
En kvinde skrev til mig: Fortæl mig hvad du laver på en almindelig tirsdag fra du står op om morgenen til du går i seng om aftenen.

Hvis jeg har oplevet noget på min almindelige tirsdag som jeg vurderer er så interessant at jeg ønsker at fortælle om det - ja så vil automatisk fortælle det. Det er ikke noget jeg vil beordres til at fortælle om.

Et andet eksempel jeg også har oplevet:
En kvinde skrev til mig: Fortæl mig hvad du har lavet i weekenden.
Jeg ønsker på ingen måde at skulle aflægge en udførlig rapport om hvad jeg har lavet den foregående weekend fra fredag aften til søndag aften. Det er et ydmygende og upassende spørgsmål.

Den slags spørgsmål besvares iøvrigt bedst ved at sige: Jeg har ligget på sofaen hele weekenden og drukket guldbajere og set fodbold i fjernsynet. Nej vent lidt - jeg glemte at fortælle at jeg også indimellem kløede mig på maven. Så lidt aktiv har jeg altså været.

Gode ideer og forslag er særdeles velkomne. Men det er mig som bruger tid og penge på dette dating projekt og derfor er det også mig som kommer til at bestemme reglerne. Kan du ikke affinde dig med dette så find et andet Dating site.

Angående dette sidste så læs det indlæg som dette forums Webmaster har skrevet som svar på visse brokkehoveders klager over administreringen af indlæg her på k10.
Det er stort set det samme jeg mener - så ingen grund til at skrive det igen:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=27898&page=3

Iøvrigt er min plan at Dating sitet i sidste ende skal udvikle sig væk fra det traditionelle Dating koncept med 2 mennesker som mødes på en cafe og snakker. Det er ikke alle som fungerer optimalt i de traditionelle Dating måder at mødes på. Jeg vil prøve at lave møder hvor flere er tilstede samtidig så at man kan kigge hianden an på en mere afslappet måde uden at føle at man er under pres. Det er mit ultimative ønske at kunne udvikle og lave Dating om til noget som er 100% ukommercielt. Hvorfor er der nogen som skal blive millionærer på at andre mennesker har et behov for at mødes med andre ligesindede? Det er sku da absurd. Gode ideer modtages meget gerne.

Det var en ordentlig smøre og nu er jeg træt og gider ikke at læse mine udgydelser igennem mere for at rette. Det kan godt være at jeg på nogle områder ikke har udtrykt mig tilstrækkelig klart. Så spørg endelig.
hankiman er ikke logget ind   Besvar med citat