Se enkelt indlæg
Gammel 01-05-2018, 18:49   #47
Nørd
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-11 2014
Indlæg: 1.079
Styrke: 11
Nørd er ny på vejen
I første omgang skal du bare finde gode argumenter for at få tingene på din egen måde.

Som jeg forstår det så skal du forsøge at få tid til at blive så rask som det er dig muligt og tid til eventuelle behandlinger og genoptræning og bagefter er det så tid til at arbejdsprøve dig.
Så du skal finde god argumentation for at lade dig få tid til at komme dig og at du derefter skal arbejdsprøves.
Hvis du ikke ønsker uddannelse må du finde argumenter for hvorfor det er en dårlig ide med en ny uddannelse.
Altså argumentere så godt at du får det på den måde som du selv ønsker.

Du skal være obs. på at de helt sikkert arbejder ud fra den tese at du bliver selvforsørgende når jobafklaringsforløbet er slut og det skal du bare hoppe op og falde ned på, også selv om du med dig selv ved at du aldrig vil blive rask nok til selvforsørgelse.
Derfor kan det også være at de vil have dig i en slags praktik som træner dig op til at komme tilbage til selvforsørgelse, det skal du heller ikke tage dig af. Du skal bare acceptere at få tid til heling og derefter en praktik.

Når du så har fået dit jobafklaringsforløb så er det en rigtig god ide selv at skaffe en praktikplads/arbejdsprøvningsplads til brug når tiden kommer, jeg er sikker på at kommunen ikke vil beklage sig over det da det jo også er tidskrævende for dem at skaffe praktik.

Når du så starter skal du argumentere for at starte på færrest mulige timer og arbejde dig op i stedet for at starte højt.
At det så evt. ikke kan lade sig gøre at få dig op på særlig mange timer når det kommer til stykket vil så vise sig til den tid.

Jeg tvivler på at der kommer en jobkonsulent med til mødet, efter hvad man læser så er der foruden den lægefaglige medarbejder fra regionen en medarbejder fra de forskellige kommunale instanser, en fra socialområdet, en fra jobcenteret osv. og tror ikke at en af dem er en jobkonsulent, men jeg ved det naturligvis ikke da jeg jo heller ikke selv har været til et rehabiliteringsmøde.

Men jeg gætter på at man kun vil lave en overordnet plan på mødet og indstille til kommunen at sådan skal det være, hvis så planen bliver godkendt af kommunen så skal du sammen med din sagsbehandler føre planen ud i livet.
Den kan godt ændre sig undervejs da det jo er uvist hvad der kommer til at ske i forbindelse med din scanning, eventuel operation, genoptræning og hvad der ellers kan vise sig.

Jeg er overbevist om at arbejdsprøvningen ikke skal diskuteres i detaljer før I engang når til det punkt, vi aner jo end ikke om det kan nåes inden for de 2 års jobafklaringsforløb du nu har fået tildelt.
Hvis det hele trækker så meget ud at du ikke kan nå det hele så skal du for rehabiliteringsteamet og have et nyt jobafklaringsforløb.
Nørd er ikke logget ind   Besvar med citat