Se enkelt indlæg
Gammel 25-04-2018, 17:15   #43
Nørd
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-11 2014
Indlæg: 1.079
Styrke: 11
Nørd er ny på vejen
Faldt tilfældigt over denne og tænkte at du måske kan bruge den til info om hvordan det er at være til rehabiliteringsmøde.

Citatet er taget af gruppens administrator som skriver det i en af de første kommentarer.

https://www.facebook.com/groups/1531...5747250342762/
Citat:
Vedr. fremmøde i rahabiliteringsteamet.

Fleksjob, ressourceforløb, jobafklaringsforløb og førtidspension.

Da jeg kan se at rigtigt mange, forståeligt nok, er meget nervøse over at skulle til møde i rahabiliteringsteamet, så vil jeg lige forsøge at komme med lidt info som forhåbentligt kan berolige lidt.

Rahabiliteringsteamet er et team af flere faggrupper. Læge, socialrådgiver, teamleder (også socialrådgiver uddannet), fysioterapeut/ergoterapeut, UU vejleder eller andre relevante fagpersoner. Der sidder typisk 8/10 personer om bordet, incl. Dig, din sagsbehandler og din eventuelle bisidder/partrepræsentant. Hvilket jeg stærkt vil anbefale at man tager med. Om ikke andet, så fordi det ofte har en beroligende virkning på dig selv, at du ikke sidder der alene. Det kan godt være ret overvældende. Alene det at skulle møde op er for nogen svært. Så bed din rådgiver tage hensyn til dette. Eventuelt i forhold til tidspunktet på dagen, at i kan sidde afskærmet eller i et stille lokale op til mødet og mens der voteres.

Når den forberedende del til rahabiliteringsteamet skal laves, så sørg for at alt står som du ønsker det. Det er DIN plan. Og DIN måde at sikre dig at din side af sagen kommer frem. Her har du også ret til at vedhæfte et tillæg. Hvor du selv udtaler dig om din situation. Det sker desværre at der er notater i en sag, som man ikke er enig i. Sker det, så kan man komme med bemærkninger hertil i et tillæg. Men skriv ikke under før du er enig med din sagsbehandler om det skrevne.

Der lægges ud med en præsentationsrunde. Så alle ved hvad den enkelte sidder der for. Eller har af titel/funktion.

Derefter foregår det lidt som en samtale over bordet, hvor din sagsbehandler typisk vil lægge ud med en kort præsentation af sagen. Derudover vil typisk være lægen, mødeleder og måske ergoterapeut/fysioterapeut der spørger ind til din sag. Eller hvis sagen drejer sig om jobafklaring/ressourceforløb, så vil der sidde en fra beskæftigelse eller en UU vejleder, som kan komme med indspark.

Din opgave under mødet er at svare så kort og præcist som overhovedet muligt. Ikke noget med lange ”tænkepauser” eller lange ”historier”, som går udover det reelle spørgsmål.

Forstå du ikke hvad de spørger om, så sig at du ikke forstod det. Og bed dem omformulere.

Hvis de foreslår/nævner ting, som ny mulighed men som allerede er afprøvet, så sig at det er afprøvet og ikke relevant…. Fordi …. Altså forklar hvorfor det ikke gjorde noget godt for dig. Eller hvilken effekt det havde. Positiv som negativ.

Lægen lægger som oftest ud med at spørge ind til diagnoser, behandling (nuværende, tidligere og fremtidige). Fornemmer du at der er sket misforståelser, eller direkte fejl, så skal du straks rette det. Og forklare hvordan det hænger sammen. Fremtidige behandlinger kan sagtens resultere i ny omgang tilbage hvor man kom fra. Men kan også være behandling som er livslang og derfor ikke relevant i forhold til forbedret erhvervsevne. Så det er super vigtigt at disse ting stemmer overens med sandheden.

Mødeleder kan finde på at spørge til hvordan din dag går. En typisk dag i dig liv. Dette kan være svært, da mange ting bare er noget ”man gør” uden at tænke over det. Men de er gode til at spørge ind, så det kommer helt naturligt.
Derudover spørges der til hvordan praktikforløb er foregået. Hvad der var godt og skidt. Hvorfor en praktik måske var bedre end en anden. Eller hvorfor timeantal varierer. Hvad med hviledage, pauser, osv. Husk at sagen er dig. Det var DIG der var i den/de praktikforløb. Og du har så her mulighed for at forklare dig. Det er ikke altid det som de læser svarer helt overens med det som du føler skete.

Ergoterapeut/fysioterapeut spørger oftest ind i forhold til træning, kost, hjælpemidler og lign. Eller fortæller om eventuelle muligheder. Husk at der ikke er ”lovkrav” om at man træner eller spiser sundt. Og træning kan lige så godt være en gåtur med hunden, som det kan være i fitnesscenteret. Så husk det hele også at fortælle hvad du absolut ikke kan. Også selvom man helst skal se muligheder og ikke begrænsninger.

Det er en god ide selv at have styr på sine diagnoser og medicinering. Tidligere forløb, praktik og andet. Så der ikke sker at der opstår ”forvirring” omkring disse ting. Sagen er jo din. Du har været der hele vejen igennem, det har de ikke. De har læst sig til den viden de sidder med.

Det sker at nogen slet ikke kan få et eneste ord frem. De kan ikke fremlægge deres sag via en ”samtale”. Her siger jeg gerne at hvis man er god til at formulere sig skriftligt, så lav et skriv hjemmefra og bed om at få lov til at læse det op. Eller måske bede om at en anden kan gøre det. Hvis det har betydning for sagen. Dette må ikke være langt. Men kan måske give gensidig forståelse.

Disse møder foregår som oftest i god ro og orden. Mødt er berammet til 45 minutter, men kan tage mindre. Og tiden går rigtigt hurtigt. Det er ikke dig der skal føre ordet. Det klarer mødeleder og de andre deltagere. Så vær dig selv. De ved godt du er nervøs. Det er også tilladt at græde, hvis tårerne presser sig på. Det hele kan være ret overvældende. For nogen er det værre end at gå til eksamen. Men det hele er hurtigt overstået. Men man kan simpelthen ikke vide på forhånd hvad de kommer frem til. Ofte fornemmer man hvad vej det går, men resultatet kan falde helt anderledes ud.

Når teamet har fået de oplysninger fra dig som de har brug for, så sendes du, din bisidder og din rådgiver udenfor døren mens teamet voterer. Dette tager typisk få minutter. Hvorefter i igen kaldes ind for at få den endelige afgørelse. Dette sker ikke nødvendigvis, hvis mødet handler om jobafklaringsforløb. Da det så mest handler om at finde ud af hvad teamet anbefaler af tiltag under forløbet.

Teamet er ikke bemyndiget til at træffe nogen afgørelser. De indstiller til en af ovenstående ting hvorefter sagen sendes tilbage til jobcenteret, som så tager den endelige beslutning. Handler sagen om førtidspension, så har jobcenteret/kommunen tre måneder til at træffe den endelige afgørelse. De andre tiltag går som oftest meget hurtigt. Med dato for hvornår du overgår til anden ydelse.

Husk at det er fuld ud lovligt at have et socialt liv også. Have venner, hobby, hund, kat, børn, familie. Det er DIN hverdag. Du skal kunne være i den. På godt og på ondt. Og der er jo også stor forskel på om dine udfordringer ligger fysisk eller psykisk. Sygdom og smerter er ikke nødvendigvis synlige. Så kom som du føler for. Kommenterer nogen på at du ikke ser syg ud, så så spørg om hvordan sådan en ser ud 😉

Du kan ALTID klage over en afgørelse.

Du kan ikke klage over teamets indstilling. Men over kommunens efterfølgende afgørelse.
Nørd er ikke logget ind   Besvar med citat