Citat:
Oprindeligt indsendt af Hammershus
Der tales så meget om, at det for lønmodtagerne skal kunne betale sig at arbejde ekstra.
Men de behøver så sandelig ikke sænke topskatten for vores skyld.
Vi ser hellere at modregning i førtidspensionen mellem gifte/samlevende bliver skrottet.
Min samlever har fået en lønstigning på 10.000 kr/årligt. Når topskat og modregning i min førtidspension er betalt, har vi fået ca. 2000 kr mere udbetalt om året.
Spørg lige, hvem der føler sig lidt til grin!
Ikke på vilkår min samlever gider tage ekstra vagter, hvis det ikke kan ombyttes til afspadsering.
|
Vi er da begyndt at regne lidt på, hvad der vil ske, hvis min samlever gik lidt ned i arbejdstid. Han er fyldt 55 og kan da godt mærke, at slidgigten har holdt sit indtog. Og hvis vi så kan regne det rigtigt ud, så det ikke kommer til at koste så meget, at han stadig om 5 år vil have sit ”gode” helbred, vil vi da helt sikkert gøre det. Mange af os ved jo, hvad det vil sige at være nedslidt og have smerter dagligt.
Hvis han er villig til at gå 13.000 kr ned brutto om året, kan han holde ca 10 fridage ekstra. Det vil så sige 3000 kr udover den lønforhøjelse på de førnævnte 10.000 kr årligt.
Han kommer så ned under topskattegrænsen samt der vil blive modregnet mindre i min førtidspension.
Alt i alt vil det koste os ca. 2000-3000 kr mindre til forbrug om året. Derudover kommer selvfølgelig det, han vil miste i arbejdsgiveradministreret pensionsindbetaling af de 13.000 kr.
Det er helt sikkert noget, der skal regnes mere på. For der kan jo dukke andet op, som ikke er så hensigtsmæssigt mht efterlønsordning og andet.
Men helt ærligt, hvad koster det at vedligeholde helbredet samt få en bedre livskvalitet? Jeg vil jo nok mene, at det her i huset er nok, at den ene part er uarbejdsdygtig. Og hvor mange af os vil ikke være villige til at betale lidt i bytte for et bedre helbred?