|
Tror også jeg vil sige - hvis sagsbehandleren ruller sig ud igen - at jeg er der for at snakke om arbejdsevne, og ikke forældrekompetencer. Min livsopgave er at få mine børn sikkert i havn, hvilket jeg gør bedst hvis jeg er ved mine fulde fem og ikke er stresset ud i noget usikkert. Det kan jo ikke nytte noget at vi alle sammen ryger ned med flaget, fordi kommunen synes jeg skal presses ud på arbejdsmarked. Jeg kan huske valgflæsket og ordene den gang Fogh skulle skulle vælges ,,VI går ind for at den enkelte har RET til selv at vælge, og at disse valg skal respekteres - vi går ind for den personlige frihed til selv at vælge''
De sætninger har jeg spekuleret MEGET over, men har aldrig fundet mening med dem.
Mine valg bliver overhørt, og min frihed er ikke eksisterende.
Det er som Hejdien skriver, enormt vigtigt for succes på arbejdsmarked, at baglandet er i orden!! Det er vigtigt man ikke har økonomiske vanskeligheder, det er vigtigt man har et godt og permanent sted at bo, det er vigtigt at netværket støtter op om en, det er vigtigt at børnene trives, det er vigtigt man har et realistisk overskud, det er vigtigt man har gejst og lyst til at indtræde på arbejdsmarked.
Så det nytter jo ikke sagsbehandlerne hidser en stemning op, ved at blive pisse sure hvis baglandet ikke holder vand og at de ikke kan grave ressourcer frem der ikke eksisterer.
Min familie støtter KUN op om en førtidspension, de vil ikke længere hjælpe mig hvis jeg forsøger med flere aktiveringer. De er trætte af at komme og hente mig rundt omkring på de forskellige centre fordi jeg pludselig får angst eller fordi jeg er blevet psykotisk. Min Mor er over 80 år og KAN IKKE mere, resten af familien VIL IKKE VÆRE MED MERE. Og jeg kan simpelthen ikke overskue at stå alene.
Omvendt vil de hellere end gerne stå tilrådighed når det gælder mine børns ve og vel, samt min trivsel i hverdagen på normale vilkår.
Jeg føler med dig PruttenQ34, det gør jeg virkelig.
Vores sager er ikke enkeltstående, jeg ved fra andre, at mange sagsbehandlere bliver SÅ frustreret når klienterne ikke har en brugbar arbejdsevne, at de beslutter sig for at gå efter børnene med henblik på at få 'skaffet dem af vejen' (kostskole, familiepleje, aflastningsfamilie) så klienten ikke længere har dét problem at kæmpe med, og får mere luft til at kunne udvilke sine arbejdsevner. Bagefter kan man få samkvem med ungerne når man har fået et lille job og er 'blevet mere normal' og går man yderligere op i timer, så kan børnene komme hjem og bo igen efter X antal måneder som selvforsørgende, eller delvist selvforsørgende.
Velkommen til velfærds Danmark!
|