Se enkelt indlæg
Gammel 02-01-2012, 12:52   #7
Zentamor
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 06-11 2011
Indlæg: 207
Styrke: 13
Zentamor er ny på vejen
Misbrug? Hvad taler du om?

De fruer du omtaler, overklassefruer om du vil - har, på lige fod, betalt for en A-kasse. Udbetaling fra A-kasse sker på lige fod, med de fruer der bor på en 5`sal på Nørrebro, begge slags fruer skal underlægge sig regler for b.la rådighed og aktivering. Trods alt kan dine fruer, ikke påberåbe sig særbehandling og må trække i samme aktiveringstøj som alle andre på dagpenge.

Vel skal fruerne ikke bare hjem, fordi en del mener de er overklasseløg der ingen selvstændige rettigheder har som gifte, fordi de tilfældigvis er gift med en rig fra Gentofte og omegn - da ikke i 2012.

Men start gerne med dem, hjem med dem i Gentofte og omegn - og få endelig ned på skrift med kr. og øre hvornår man er gift rig nok til, at kunne betegnes som forstadsfrue og overklasseløg der bare kan dalre rundt for mandens penge. Mandens penge, de (kvinderne) har arbejdet og betalt skat og A-kasse, så kun social status bestemmer om du, som kvinde, skal stå med en hat i hånden og bede din ægtefælle om smør på brødet. I 2012, hvor kvinder har haft stemmeret i næsten 100 år.

Når så folk har slugt den, så kommer turen til undergrupperne - de kvinder der er gift hvor manden tjener 2 * kontanthjælp, hvad skal de med understøttelse eller sygedagpenge/pension for den sags skyld? Hjem til gensidig forsørgelsespligt, som det helt naturlige, nu DK er i krise. Akkurat som før 1960`erne. Tak for kaffe, siger jeg.

At nogle måske misbruger systemet, ved jeg intet om - de fruer har arbejdet og betalt deres skat og A-kasse så de misbruger da intet - hvad deres mand så har af penge, og hvor i verden de så skulle bo - har intet at gøre med fruens arbejde eller arbejdsløshed og egen indtægt at gøre.

Det er åbenbart helt ok, at hakke på rige og fruer, der også er så skammelige at de har forsikret sig mod arbejdsløshed - på lige fod med andre, og så mene at reglerne for dagpenge b.la kun skal gælde for visse grupper eller ugifte.

Hvad er der i vejen med at være en selvstændig kvinde på arbejdsmarket, underlagt de samme regler/love/betingelser som alle andre og tilfældig være rigt gift? Hvorfor skal de fruer hjem på ægtefælleforsørgelse, når de kan og vil selv?

A-kasse er en forsikring, og skelner da ikke mellem rig/fattig - eller gift/ugift - væk med begrebet gensidig forsørgelsespligt, og lad os tage vare på de friheder primært kvinderne har kæmpet så hårdt for. B.la friheden til lige løn for lige arbejde, og selvstændig brug af eget person. nr. og arbejdsliv/indtjening.

Hjem med de rige overklasseløgskvinder - på evig ægtefælleforsørgelse. Smart indlæg i debatten og accepteres dèt, så baner det vejen for middelklassens kvinder, der også bare kan dappe hjem på evig ægtefælleforsørgelse eller hvordan.

Eller lav loven om, så INGEN gifte kvinder må forsikre sig i en A-kasse - så var problemet løst. Der var heller intet at komme efter, for den gruppe der samler underskrifter for at afskaffe gensidig forsørgelsespligt - det er udansk at sådan et begreb skal gælde for en snæver gruppe, men ikke for alle os andre.

Endnu da, er det da ikke forbudt at bo nord for København eller gifte sig til penge eller forsikre sig mod dårlige arbejdsløshedstider.

Jeg kan selv, som en meget voksen gift kvinde, ikke på vilkår vil jeg i nærheden af Noras dukkehjem igen - fordi nogle bliver forarget over "rige" selvstændige kvinders understøttelse eller pension.
Zentamor er ikke logget ind   Besvar med citat