Se enkelt indlæg
Gammel 06-11-2013, 10:41   #24
frida
Klart Afhængig af K10
 
fridas avatar
 
Tilmeldingsdato: 17-08 2007
Indlæg: 482
Styrke: 17
frida er rigtig godt på vej
Hej Rene

Jeg ser du er i gode hænder hos Gunvor og Phhmw, og at du får en masse god viden og råd med på vejen.

Jeg kan se du skriver, at du tager en del forskelligt smertestillende.

Jeg vil anbefale dig, at undersøge mulighederne for at få et forløb på et Smertecenter.

Jeg er klar over der er lang ventetid, men du har mulighed for at benytte dig af det frie sygehusvalg. Det gjorde jeg selv.

Jeg var fejlmedicineret og overmedicineret. Jeg begyndte at få medicin-udløste migræne hovedpine.

På smertecenteret vil du have mulighed for at få hjælp til korrekt smertebehandling, hensigtsmæssig træning, psykologsamtaler med mindfulness.

Smertecenteret har også en socialrådgiver tilknyttet, som kan hjælpe dig med at skabe et overblik ift din situation og hvad der skal ske fremadrettet.

Det vil give dig ro og tryghed, at få den skærmning, hjælp og forståelse for din situation som smertecenteret tilbyder.

Så er man ikke alene.

Mit ophold har været livsændrende for mig.

Her er et link til en privat smerteklinik, så du kan få et overblik over det de tilbyder.

http://www.smerteklinik.nu

Afspændings-terapi ville måske være en mulighed for dig, fremfor hjemmeøvelser du ikke har en chance i livet for at vide om du udfører korrekt.

Du kan lave store skader, hvis du ikke træner korrekt. Jeg vil anbefale dig træning som fx Pilates/afspænding. Træning der er fokuseret på dit muskelkorset.
Det er det der skal bære din dårlige ryg, så det er et godt sted at starte der. Stille og roligt, måske på et hensyntagende hold, hvor man ikke er så mange.

Det er mine råd til dig.

Frida
frida er ikke logget ind   Besvar med citat