[Pinny]

Nu var jeg flexjobber efter de gamle regler, og jeg har været ude i praktik 7 steder af vekslende varighed, det længste et år, så 9 mdr- og så satte jeg selv foden ned for længden!
Heraf endte de i: 2 reelle ansættelse tilbud, hvoraf jeg måtte takke nej til det ene pg ryggen, et fik jeg og havde i et år (men gik ned med ryggen- og villet være gået ned med stress, hvis ikke ryggen kom først!).
Et sted var de praktiske vilkår simpelthen for dårlige: Jeg kan ikke stå i halvmørke i en kælder, hvor et skridt baglæns betød, at jeg ville stå i rengøringsvognen, og at toiletbesøg krævede flytning af 4 papkasser med indhold. Der holdt jeg 3 uger. (Jeg VILLE så gerne arbejde!).
3 steder ville ansætte, men de havde ikke læst vilkårende for flexjob, så da jeg og konsulenten mødte op for at skrive kontrakt, så VAR der intet job!

Det går man ned på! Og efter tre gange (ikke i rap), så havde jeg ikke spor lyst til at prøve mere!

Det bedste var, hvor jeg kunne arbejde hjemmefra, med udsigt til nogen få ture ud i landet, og han var flink og ville give god løn for IT-arbejde. (Som jeg kunne, men ikke har papir på!) Men der var jeg igen for dyr.
Jeg er ufaglært, og min fysisk mm er lille.

Min erfaring er: Den gulerod de dingler dig om næsen, når du sjældent! Sæt grænser for praktiktiden, de fleste ting kan man lære på 14 dage-1 md. MAX 3 mdr!

Men om man er gratis arbejdskraft- tjah, det er man også på kontanthjælp. Det koster tit en selv penge: transport og madpakke- og påklædning.
---
Nu var det ikke for at afskrække dig: Klø på med krum hals, men husk at sige fra, hvis det er FOR anstrengende. Vær afslappet til samtaler: Attituden af, at det her er ikke noget jeg er ved at dø for, men da gerne vil have- men ikke for enhver pris, kan virke.
Jeg fik flere tilbud, da jeg holdt op med at have examensangst overfor jobsamtaler.
---
Pøj pøj med det! (Y) (Y) (Y)