Citat:
Oprindeligt indsendt af ziggy09
"."
Korrekt! Vil blot tilføje, at jeg er IKKE uddannet, har blot været kontaktperson, og har set, hvilken forskel det har gjort for patienterne, at de kom ud blandt "raske mennesker" Som jeg påpegede, det er enormt vigtigt, at man ikke hænger fast i sin egen selvopfattelse og nogen gange bare tager springet! NOGEN SKAL jo STARTE et sted, så vi kan få aftaburiseret alle de fordomme om førtidspensionister!
 |
Problemerne bliver ikke skabt i hovederne på førtidspensionisterne. Det er helt reelle problemer som udspringer af at man ikke mere er med i et arbejdsfælleskab på en arbejdsplads. Så kan man hyle og skrige i årevis til mennesker på overførselsindkomst om at de skal ændre deres selvopfattelse så vi kan få aftaburiseret alle de fordomme om førtidspensionister. Det hjælper desværre ikke. Man kan ikke fjerne et problem ved at lade som om at det ikke eksistere. Ej heller kan man fjerne problemet ved at sige til sig selv at problemet ikke burde eksistere, og at det bare er tanker som ikke burde være der.
Problemet er at mennesket ikke er skabt til at kunne håndtere en situation hvor man bliver holdt uden for fællesskbet. Og de mennesker som er med i fællesskabet er heller ikke i stand til at håndtere de mennesker som er uden for fællesskabet. Fordi at det er så dybt unaturligt.
Vores krop er optimeret til et liv hvor der næsten altid er mangel på føde. Man lever lever faktisk længere hvis man hele tiden sørger for ikke at spise sig mæt, men istedet hele tiden lever på sultegrænsen. Til gengæld ved kroppen ikke hvad den skal gøre i en tid hvor der er overflod af fødevarer. Så går det helt galt - med alt for mange mennesker som bliver overvægtige.
Ligeledes er vores psyke optimeret til at leve i fællesskaber med andre mennesker. Det er svært at stå alene. Men det er endnu sværere at stå alene udenfor og så få lov til at kigge på andre mennesker som er med i fælleskaber. Vores psyke er slet, slet ikke indrettet til den situation som har eksisteret i ca. 150 år samtidig med industrialiseringen i samfundet.
Jeg har selv erfaret at det langsomt men sikkert er gået ned af bakke med psyken. Det slider at være uden for fællesskaber. Man mister let gnisten i det lange stræk.
Jeg siger tak til alle jer som har kommenteret på min ide om et Dating site for førtidspensionister. Særligt fra dem som har prøvet andre dating sites. Det er tydeligt at høre at dem som ikke selv har prøvet at date på nettet har nogle idealiserede urealistiske forestillinger om hvordan det kan bedst kan gøres.
Jeg vil arbejde videre med ideen. Der er 240.000 førtidspensionister her i landet. Så der må være et grundlag og behov for det vil jeg formode.