Citat:
Oprindeligt indsendt af Ninja
Jeg bryder mig generelt ikke om udtalelser om, hvordan og hvornår folk kan forventes at blive raske, eller kan forventes at komme i bedring....
Psyken er svær at hamle op med og man kan ikke skære psykiske diagnoser over én kam - sådan som de førsøger...
Selvfølgelig vil der være deprimerede personer, der kommer sig helt. Andre får tilbage fald, andre igen får en form for kronsik depression osv.
Jeg hørte også én politiker udtale, at deprimerede havde SÅ godt af at få et socialt netværk og et arbejde at se frem til og kunne stå op til. Igen, det er korrekt at NOGEN vil have gavn af det, men for andre er det lig med en kraftig forværring, og nogen bliver lige frem deprimerede af at ''skulle noget''......
Der er ingen mennesker der er ens, der er ikke to hjerner der er ens. Så det er DYBY irriterende at høre på de der pop-smarte bemærkninger der skærer alle over én kam.
Personligt er mine drepressioner enormt voldsomme når de rammer, og gør mig fuldstændig handlingslammet - jeg kan hverken passe mine børn eller stå oprejst - det foregår i sengen det hele. Men når depressionen er overstået, jamen så er jeg 'game' og vil kunne varetage et job uden besvær.
Men fordi JEG har det sådan, så er der jo langt til at konkluderer, at så har ALLE det sådan, for gu har de ej. Mange bruger faktisk al deres energi på de mellemliggende perioder og kan ikke 'bare' blive friske.......
Jeg har ikke ret meget forstand på skizofreni og dens former, selv lider jeg af psykoser, som vist er lillesøsteren til skizofrenien - ofte kommer mine psykoser i forbindelse med en major depression, men kan også optræde hvis jeg er under pres eller stresses.
Selv nu hvor jeg er førtidspensionist og har en masse fred og ro, så kan den stadig vise sit grimme ansigt selvom jeg ikke er specielt stresset. Dårlig søvn, mange mennesker, det at jeg fx skal nå noget, kan aktivere psykosen og give mig flere micropsykoser i løbet af dagen....og lytter jeg ikke til signalerne, så tilter det hele næsten pr omgående.
Så et eller andet sted, er mit liv jo enormt præget af det. Andre oplever det måske omvendt, at de er helt ude over psykoserne i mellemperioderne, og har kun store dybe anfald af gangen, der starter, topper, og klinger af.
Igen, sådan er vi så forskellige.
Så hvis systemet kan rumme at psykisk syge kommer i alle farver og nuancer, så kommer vi SÅ meget videre i teksten. De skal endelig ikke begynde at læse diagnoserne, for det hjælper ikke. De skal læse menneskerne bag diagnoserne, som jo altså er forskellige og ikke ligner hinanden. Og så skal de tage udgangspunkt i hvert enkelt individ.
|
Jeg er meget enig. Jeg får en
slem kvalme hver gang jeg hører de pop-smarte behandlere udtale sig om psykiske sygdomme. Personligt er jeg immum over for udtalelser fra
Bispebjerg hospital og dele af Frederiksberg.
Major depression er DEN mest alvorlige form af depressioner. Mange har gennemgået ETC, og er i hæftig medicinering.
Ja, psykoser er en lillesøster til skizofreni. Lad os
ikke håbe at det udvikler sig til dette. Jeg har personligt familie ansat inden for psykiatrien. I særdeleshed den mest alvorlige del. Som jeg har forstået det, så minder slutfasen af både mani og psykose meget om hinanden. Ofte er det faktisk ret svært at skelne.
Desværre er det i dag sådan, at den ettikette der sættes på episoden, har en betydning. For den enkelte der gennemgå forløbet, betyder det intet, da det væsentlige er at komme sig/blive stabil.
Jeg har personligt perioder hvor jeg ikke vil leve mere. Når jeg ledsaget af min kontaktperson, møder andre skizofrene, undres jeg over at jeg ikke møder nogen over 50 år. Det skræmmer mig.
Mange har en tendens til at glemme at svært depressive har gennemgået både lithium behandling, samt ETC. Grunden til jeg skriver det, er at jeg ud over skizofreni også lider af depressive perioder. Igen et eksempel på, at mange oplever symptomer fra mange forskellige diagnoser. I mit tilfælde ved jeg ganske udemærket, at man giver mig det, når jeg udviser tendens til at tage eget liv.
Min pointe er, som du skriver, at man skal lære og forstå personen bag diagnoserne. Så er vi kommet meget langt. Ingen mennesker er ens. At de har samme diagnose betyder bestemt ikke at de er ens. Jeg er helt enig i den tolkning du kommer med.
Du beskriver meget fint, hvordan du i kortere perioder kan være "game on", når de værste depressive symptomer letter. Det uhyggelige er, at en naiv sagsbehandler kan tolke det meget forkert. Sandheden er jo, at ingen arbejdsplads giver rum til, at man i længere perioder er fraværende.
Hvor ville det være dejligt hvis man tillod dette på arbejdsmarkedet, for mennersker det oplever depression.
Det "lyder" for mig, som om at det er hvad man vil forsøge med
nye mennesker i systemet. Lad os håbe at de 1,4 mill er nok til det formål. Personligt tror jeg at det koster mere, men 1,4 mill men er trods alt bedre end ingenting.
MVH
Vimse