Se enkelt indlæg
Gammel 19-09-2007, 21:00   #31
lena
Mit andet hjem K10
 
lenas avatar
 
Tilmeldingsdato: 04-08 2007
Indlæg: 612
Styrke: 18
lena er ved at flytte ind på K10lena er ved at flytte ind på K10
Artikel Fyens Stiftstidende;

Minister ind i fejlbehandlet sag
Har kommunen handlet korrekt i fejlbehæftet sag om førtidspension? Det skal socialministeren nu se på
Af Rune F.B. Kristensen
ODENSE: Handicappede Lena Bæk Michelsen har fået en urimelig behandling af Odense Kommune.

Det mener byrådsmedlem Anna Rytter (EL), der nu via sin partifælle i folketinget Line Barfod vil rejse sagen overfor socialminister Karen Jespersen (V).

- Ministeren skal svare på spørgsmål om, hvorvidt hun mener, at Odense Kommune har handlet korrekt i denne sag, og om god forvaltningsskik er blevet tilsidesat, siger Anna Rytter.
Uden indtægt
Lena Bæk Michelsen-sagen kom til offentlighedens kendskab, da Fyens Stiftstidende skrev om hendes historie i juli. Fordi Odense Kommune på det tidspunkt nægtede at anerkende, at hun var uarbejdsdygtig og derfor ikke ville anerkende hende som førtidspensionist, stod hun uden indtægt. Det på trods af, at flere læger havde konkluderet, at hun var for syg til at arbejde.

Senere erkendte administrationen i Odense Kommune, at der var sket fejl i sagsbehandlingen. Men Lena Bæk Michelsen kan risikere et langt retsligt opgør, inden hun kan blive kompenseret økonomisk for de tab, hun har lidt i forbindelse med ikke at have modtaget førtidspension samt ikke have fået tilskud til de udgifter, hun har haft som handicappet. Og det kan ikke være rigtigt, mener Anna Rytter.
- Har ventet længe nok
- Sådan en retssag kan tage årevis, og det kan hun ikke blive ved med at vente på. Hun har ventet længe nok allerede, og nu må kommunen påtage sig sit ansvar, siger Rytter, der håber, at ministeren vil være enig og på den måde være med til at fremme sagens afgørelse.

- Det eneste rigtige at gøre nu er, at Odense Kommune hurtigst muligt får godtgjort Lena Bæk Michelsen for de tab, hun har lidt, siger Anna Rytter, der mener, at sagen igen understreger behovet for en ombudsmand i Odense Kommune, som borgerne kan henvende sig til, når de føler sig dårligt behandlet.
Man kan godt klage
Socialrådmand Erik Simonsen afviser idéen om en ombudsmand alene for socialområdet.

- Der findes allerede klageinstanser, påpeger han.

Men Simonsen vil gerne være med til at diskutere idéen om en generel ombudsmand for hele kommunen.
lena er ikke logget ind   Besvar med citat