|
Jeg oplevede sagsbehandlere som hjalp mig, da jeg måtte opgive at arbejde på normale vilkår i efteråret 2010. Både socialrådgiver og jobkonsulent var direkte i deres tale og på min side. Det var en svær proces at anerkende at det ikke var nok med paragraf 56, personlig assistent omskoling m.v for til sidst at ende med fleks. Sagsbehandler sagde ligeud at hun ikke forstod det første afslag på fleks jeg fik, for hun vidste ikke hvad hun ellers skulle gøre. Hun hjalp mig sågar med hvad jeg skulle skrive i anken. En anke jeg vandt hos jobcenteret. De omgjorde selv afslaget.
Men herefter jeg heller ikke kan klare fleksjob 2012, har jeg fået en ny sagsbehandler. Jeg aner ikke hvad hendes holdning er. Hun siger intet andet direkte end - ja, havde det været i 2012 så var der jo førtidspension, men det er jo ikke 2012.
Så jeg ved simpelthen ikke hvor jeg har hende og hvad hendes mening er. Derfor har jeg været nød til at engagere en social jurist til at håndtere min sag og deltage i møderne.
Det er meget mere ubehageligt at have en sagsbehandler som intet udtrykker end en som klart og tydelig siger hvad der er realistisk/urealistisk. Jeg ved simpelthen ikke hvor jeg har hende henne og vil ikke risikere at hun til rehabiliterings ødet pludselig har nogle holdninger /ideer som hun ikke har fortalt mig om.
Og ja, jeg håber, at jeg kommer til mødet inden 2014 :-)
|