Uha, nu bli’r jeg jo helt udefinerbar igen og ved slet ikke, hvad jeg skal sige…:|
Inger, jeg vil så nødigt undvære dit selskab, og jeg synes det er dejligt, at du er kommet til en kommune, der har fornuften i behold, om jeg så må sige
Sjovt nok er min ”mor” også førtidspensionist og er faktisk den, der har sværest ved at forstå min situation. Men ok, konen er bindegal, så det giver vel mening. Om ikke andet så i hendes verden.
Alle de der besynderlige meninger om at man bliver rask af førtidspension, kan jeg simpelthen ikke fatte. Om jeg så sætter alle de små grå i én stor stak, fatter jeg det stadig ikke. Og Hjorten har åbenbart en mening om, at man bliver rask af at få arbejde, hvilket hører til samme tankegang. Det fatter jeg ligeså lidt af, men for at følge tankegangen til dørs, vil det svare til, at man så sætter alle aktive alkoholikere i arbejde, for så stopper de med at drikke og er dermed ikke en kæmpe udgift for samfundet. Jeps, det skal nok virke…NOT!
Gufii, jeg ved ikke om det er flot skrevet. Jeg skriver bare tingene som jeg tænker dem, og nogle gange går det skidt og andre gange godt, men jeg har åbenbart ramt et eller andet rigtigt. Jeg har stor respekt for det store arbejde du gør med at råwe op, og jeg ville ønske, at jeg havde det samme overskud. Det har jeg ikke, men en underskrift bliver det altid til, det manglede sq bare.
Jeg ville ønske, at der var flere, der kunne se, hvor himmelråbende skævt vores samfund er. Det bliver værre og værre synes jeg, og en eller anden dag kæntrer skuden altså. Det kunne være et flot syn, hvis alle syge mennesker blev samlet ét sted og FORLANGTE accept af dem som personer, med de begrænsninger, de nu engang har.
De bedste hilsner og tak for ordene til jer begge
Knus