Hej Anne-Christine.
Jeg synes bestemt ikke at du skal tage det som mobning.
Som jeg ser det, så arbejder du i køkkenet og de andre er pædagoger, så selvom I arbejder under samme tag, så arbejder I stadig i hver Jeres "univers" hvis man kan kalde det sådan.
Det var noget andet hvis du havde samme stilling som dem og arbejdede sammen med dem (og ikke ude i køkkenet) og at det foregik på denne måde, så kunne jeg forstå du ville føle dig mobbet, men så længe at du ikke er pædagog og dermed ikke en af dem (kan lyde meget hårdt, men det er ikke hårdt ment) så kan det være svært for dem at hive dig ind i samtalerne, da det jo oftest handler om deres job, som du ikke er en del af, hvilket jeg også tænker om det møde du skriver om, det er jo noget de skal til ifb med deres uddannelse/job, som du egentlig ikke har noget med at gøre og dermed tænker de vel egentlig ikke at du har brug for at vide det, eftersom du er i køkkenet.
Jeg tænker at du er meget værdsat på dit arbejde, som din chef også siger til dig. Du er "limen" og dermed også uundværlig og så tror jeg bestemt ikke at du får sparket.
Angst er noget skidt noget, specielt når det kommer til det sociale, jeg synes at du skal prøve og sige til dig selv at det er angsten der taler til dig og "driller" dig, for jeg er sikker på at de ikke vil dig noget ondt.
Hvis det virkelig nager dig, så kunne du måske tage en snak med din chef og sige at du godt kunne tænke dig at være mere med i dagligdagen, men ikke rigtig selv kan tage initiativet til det, pga din angst, om din chef måske kan hjælpe dig med at komme mere ind i dagligdagen i huset?
Håber at det hele kommer til at gå bedre for dig.
