Se enkelt indlæg
Gammel 12-08-2020, 21:33   #320
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.674
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Mon raske familier er sig bevidste om regler for kontanthjælp?

Ledige skal spare op til pension, men tvinges til at hæve den, de har.

https://www.altinget.dk/artikel/1919...X0Fsu6kdXWyVpg


PARADOKS: Trods nye regler om obligatorisk pensionsopsparing skal kommuner kræve, at kontanthjælpsmodtagere hæver eksisterende pension før tid. "En helt ulykkelig situation," siger forbrugerøkonom. Regeringen afventer ydelseskommissionens anbefalinger.

1. januar trådte nye regler om obligatorisk pensionsopsparing for ledige i kraft.

Formålet er at aflive den såkaldte restgruppe, som ikke har nogen pensionsopsparing, når de når folkepensionsalderen.

Men for kontanthjælpsmodtagere og personer i ressourceforløb kan de nye regler virke lidt forvirrende. Samtidig med at de skal spare op til pension, er kommunen nemlig forpligtet til at kræve, at de hæver den pensionsopsparing, de allerede har.

"Det virker helt absurd, at man med den ene hånd kan tvangsindløse pensionsordninger og med den anden hånd kan lave en tvungen pensionsopsparing for de samme mennesker. Det er et billede på, at kommunerne helt systematisk jagter de penge her," siger Carsten Holdum, der er forbrugerøkonom i PFA.

Koster 60 procent at hæve pension før tid

Mange får lov at beholde deres pension, fordi den er forsynet med en klausul mod tilbagekøb. Men i PFA's tilfælde er det op imod halvdelen, som må hæve pensionen – og i den forbindelse aflevere 60 procent i afgift til staten, fordi det sker før tid.

"Det er en helt ulykkelig situation, som der er forbavsende mange, som havner i. Det skaber helt forståeligt stor bekymring hos vores kunder, som jo helt naturligt forventer, at deres pension skal udgøre deres indtægtsgrundlag, når de bliver ældre," siger Carsten Holdum.

I de første seks måneder er en kontanthjælpsmodtager ‘fredet’, men derefter skal kommunen kræve, at den ledige lever af sin pension, hvis den overstiger en bagatelgrænse på 50.000 kroner for enlige og 100.000 kroner for ægtefæller og kan hæves før tid. For personer i ressourceforløb rammer tilbagekøbskravet, hvis de skal have særlig støtte udover grundydelsen.

Næsten alle arbejdsmarkedspensioner er klausuleret mod tilbagekøb. Det er mange firmapensionsordninger og private kapitalpensioner derimod ikke.

På det samlede pensionsmarked er det ifølge PFA cirka en tredjedel af kunderne, som risikerer at miste pensionen, hvis de havner på kontanthjælp.

Hummelgaard afventer kommission
I opposition har Socialdemokratiet tidligere udtrykt skepsis over for tilbagekøbskravet.

Det er ikke lykkedes for Altinget at få beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til at svare på, hvad han mener om kravet, men i en mail til Altinget understreger han, at det er vigtigt at huske, at langt de fleste pensionsopsparinger slet ikke kan hæves før tid.

"Men har man som kontanthjælpsmodtager en privat opsparing, man kan hæve før tid, kan man blive bedt om at gøre det, når man har været på kontanthjælp i et halvt år. Det er bare én af de mange regler på hele kontanthjælpsområdet, som vi har brug for at få en grundig gennemgang af. Derfor nedsatte vi i efteråret en ydelseskommission, som skal kulegrave hele systemet. De anbefalinger vil jeg afvente, før jeg beslutter, om reglerne skal ændres,” skriver han.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat