Se enkelt indlæg
Gammel 06-08-2020, 19:02   #740
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.735
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Svar fra Aarhus kommune. Ref # 736 & 737

Kære Kristian Würtz, Aarhus kommune
Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Tak, for dit svar.

CC.: Offentliggørelse og andre interessenter

Desværre ser det ud til, at din forvaltning ikke har oplyst dig fyldestgørende om loven og kravende til de offentliggjorte politisk vedtagne sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2.

De offentliggjorte sagsbehandlingsfrister skal være realistiske.

Det vil sige, at de offentliggjorte frister skal afgøres i 80 - 90 % af tilfældene, inden for de fastsatte frister, en fin ordning som tilgodeser kommunens behov for at reagerer, ellers skal de offentliggjorte frister revideres.

Ombudsmanden har beskrevet det i sin udtalelse her:


https://www.retsinformation.dk/eli/fob/2015/10

“"I den forbindelse udtalte han bl.a., at formålet med retssikkerhedslovens krav om fastsættelse af generelle frister er, at borgerne skal kunne vide, hvilket niveau de kan forvente med hensyn til sagsbehandlingstid, at fristerne skal være realistiske, og at der derfor må gælde en forpligtelse til at revidere fristerne, når det viser sig, at kommunen – eventuelt efter ændring af arbejdsrutiner og arbejdsgange − ikke over en vis periode kan få rettet op på overholdelsesprocenten.”"

Du udlægger det som et tilbud, at der er 2 forskellige frister, for gennemskuelighedens skyld. Således opleves det absolut ikke af borgerne.

Retssikkerhedsloven beskriver det så udemærket her:


https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2019/9330

“"Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til den oprindelige bestemmelse (jf. lovforslag L 228 1996/1), at hvis administrationen i større omfang i det daglige ikke lever op til de frister, som kommunalbestyrelsen har fastsat, og hvis kommunen undlader at justere arbejdsrutiner og arbejdsgange eller at fastsætte en ny frist, som forvaltningen har realistiske muligheder for at overholde, kan der efter omstændighederne være tale om lovbrud. Se også punkt 41 om udtalelse fra ombudsmanden om overholdelse af frister.

Videre fremgår af bemærkningerne, at de almindelige kommunale tilsynsmyndigheder derfor vil kunne gå ind i en bedømmelse af en overtrædelse af bestemmelsen. Se kapitel 42 om de kommunale tilsynsmyndigheder.”"


https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2019/9330

PKT. 41

“"Frister kan være længere for typer af sager, som erfaringsmæssigt kræver længere tid, før der kan træffes en afgørelse, og der kan fastsættes kortere frister for sager, som normalt kan afgøres hurtigt. Fristerne bør være realistiske, så de f.eks. svarer til den tid, der i praksis går med at behandle 80-90 procent af sagstypen.”” (Folketinget vedtager ikke love, som kun skal overholdes i 80 - 90% af tilfældene)

KONKLUSION.

Aarhus kommune udstiller, at egne politisk vedtagne sagsbehandlingsfrister ikke overholdes. Som du kalder et forsøg på åbenhed. Derfor 2 forskellige frister offentliggjort.

Loven og Ombudsmanden siger, at fristerne skal være realistiske.

Borgeren skal på forhånd uopfordret, på kommunens hjemmeside, se alle sagsbehandlingsfrister, hvor der falder en kommunal afgørelse.

De politisk vedtagne sagsbehandlingsfrister findes der ingen klagemulighed for. Naturligvis

Aarhus kommune mangler adskillige områder, hvor der ikke er vedtaget og offentliggjort sagsbehandlingsfrister.

Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 blev vedtaget af Folketinget den 1.juli 1998.

Skærpet adskillige gange, sidst i 2009, 3 x i 2018.

Seneste krav er, at hjemviste sager fra Ankestyrelsen til kommunerne, skal behandles efter politikerne vedtagne friser og kan ikke mere bruges til at trække en social sag ud i uvished.

Det bliver dog vanskeligt, hvis Aarhus kommune ikke har vedtaget frister inden for alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse. Ca 203 i antal.

RSL § 3 stk.2 drejer sig hverken om økonomi, arbejdsbelastning eller Corona-krise men udelukkende om den svage borgers retssikkerhed.

Derfor er jeg af den mening at Aarhus kommune bør tage en beslutning om omgående at følge Folketinget love og Ombudsmanden anbefalinger.

Derfor er det mit håb, at du er enig og vil agerer derefter, eller vende tilbage til mig med juristernes fortolkning, som så Tilsynet kan tage stilling til..

Med venlig hilsen

Peter Hansen





Den 6. aug. 2020 kl. 14.37 skrev MSB-Rådmand <[email protected]>:

Kære Peter Hansen

Jeg har modtaget din henvendelse af den 24. juli 2020 omkring de, på Aarhus Kommunes hjemmeside offentliggjorte sagsbehandlingstider/-frister for behandling af ansøgninger modtaget fra borgerne på social- og beskæftigelsesområdet.

I henhold til kravene i Retssikkerhedsloven § 3, stk. 2 har Social- og Beskæftigelsesforvaltningen fastsat sagsbehandlingstider for behandling af ansøgninger fra borgerne og offentliggjort disse på Aarhus Kommunes hjemmeside.

Som du gør opmærksom på i din henvendelse, er der på hjemmesiden for de enkelte områder indenfor socialområdet angivet dels en sagsbehandlingsfrist og en sagsbehandlingstid.

Sagsbehandlingsfristen er den politisk fastsatte frist for, hvornår du som borgeren kan forvente at få svar ved fremsendelse af en ansøgning om støtte inden for de enkelte områder. Det er som svar på dit spørgsmål således denne frist du, som borger, skal rette dig efter ved fremsendelse af en ansøgning om støtte.

Udover den lovpligtige fastsættelse og offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister har Social- og Beskæftigelsesforvaltningen, af hensyn til gennemsigtbarhed for borgerne omkring sagsbehandlingen, besluttet at supplere sagsbehandlingsfristerne med en løbende opgørelse af de faktisk realiserede gennemsnitlige sagsbehandlingstider.

Trods et stort og vedvarende fokus på vigtigheden af, at overholde fristerne er der på nuværende tidspunkt områder, hvor fristerne ikke har kunnet overholdes. I disse tilfælde gives borgeren skriftligt besked herom med angivelse af dato for forventet svar.


Med venlig hilsen

Kristian Würtz
Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Tlf.: 8940 3503
E-mail: [email protected]

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE
Aarhus Kommune
Rådhuset, 8000 Aarhus C
www.aarhus.dk/msb
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat