|
Det handler måske også lidt om, at man bliver lidt 'dum' af at være på kontanthjælp, og at man bliver dårligere og dårligere til i det hele taget at lave andet end at være på kontanthjælp. Man får uvilkårligt sådan en, 'jamen jeg har det da fint' holdning til livet og 'hvis arbejde er sundt, så giv det til de syge mentalitet. For så til sidst, at virkelig tro på, at kontanthjælp er det eneste rigtige. Drømmene handler ikke om arbejde og selvforsørgelse, men om at blive forsørget så man kan bibeholde sin frihed og den daglige trummerum, hvor fornuftige tiltag som kurser og aktiveringer KUN forstyrre den kravlegård man sidder i og ikke vil ud af igen......
Jeg har mødt SÅ mange langtids kontanthjælpsmodtagere med de sygeste holdninger til ALT der ikke handler om at kunne blive hjemme og kryddre røv, lige fra bumserne på bænken til den sovende husmor der kun lige har energi til at hæve kontanthjælpen og sende ungerne i skole og som nervøst kigger på uret når det er til til de skal hentes, og som føler det som en hel lidelse...
Jeg har som tidligere skrevet været i over 35 aktiveringer/arbejdsprøvninger som jeg SELV har fundet, eller fået hjælp til at finde, fordi jeg så gerne ville have et arbejde. Og hver gang røg jeg ind i de der grupper af mennesker der KUN kunne sidde og brokke sig over at de SKULLE i gang, og som ikke kunne fatte at man som jeg, kunne deltage i sådan noget helt frivilligt. Og det var en hel særlig gruppe mennesker, tunge, dovne, sure og tvære som næsten ikke kunne overskue busturen hjem ''fordi de var helt bombet''....
Så når 'nogen' skriver den slags om lige den slags kontanthjælpsmodtagere, så ved jeg lige præcis hvem det er de mener! Jeg har mødt dem i årevis, talt med dem, undret mig over dem, og støder sågar ind i dem endnu med jævne mellemrum, stadig på samme ståsted med den trygge lune kontanthjælp i lommen, og som ser næste skridt på 'lønstigen' i form af førtidspension. De kan bare ikke drømme højere mere! De har måske været forsørget i 15, 20, 25 år af systemet og mangler ikke noget og tror vitterligt, at det er livet.....
|