Hej B og andre her på tråden
Jeg synes, B rejser en væsentligt debat med udgangspkt. i egen situation, og du, B også får den beskrevet godt og ikke mindst i en ordentlig tone, så mange gerne vil forsætte tråden og den debat den giver.
Og ja, unge, syge og andre mødes m. fordomme, (dvs: dom der er fældet forud) - og denne diskurs er blevet skærpet i Danmank gennem en del år, men specielt siden 2001, hvor Fogh Rasmussen lagde stærkt ud m. netop fordomme, som han brugte i stor stil under sine taler for mange af de ændringer han gerne så for DK og dens borgere.
For mig at se, bliver det et ekstra stort problem, når mennesker i udøvelse af deres erhverv ikke kan se forskel på videnskabelige evidens, som f.eks. social arv og hvornår deres handlen er udmøntet i deres egne fordomme. Det bliver endnu mere greelt, når man via arbejdsevnemetoden f.eks. gør social arv til en stigmatisering. Dette kommer f.eks. konkret til udtryk på flg. måde for at komme m. et par eks.'er:
1. tidl. regering og nuværende tendere reform af FP, hvor man under klæde at ville de unge det bedste (med udtryk, som det er synd hvis de unge ikke får brugt dem selv i et arbejdsliv) netop stigmatisere, dem der faktisk ikke evner at arbejde pga. sygdom - uanset art. Ved netop at fastholde en sådan vinkel, hvor man ikke anerkender at netop dette unge menneske er syg, men netop fastholder (stimatisering) dem i at de ikke er syge i hvert fald i forhold til at arbejde. På denne måde gives de ikke mange muligheder (stigmatisering) til at handle i forhold til deres sitaution, og måske få noget rimeligt ud af de vanskeligheder de har at kæmpe med. Ja, måske endda kæmpe gennem en udvikling, hvor de måske på sigt kan komme til udfylde en form for samfundsfunktion (her menes ikke kun arbejde)!
Til det kan jeg kun sige: sygdom har ingen alder!
Ligesom det åbenbart er blevet ok. i DK at diskriminere mennesker pga. sygdom, alder el. lign, men heldigvis ikke i forhold til hudfarve el. seksuel orientering. Dette skriver jeg pga. flg.: at man i DK kan rejse visse sager omkr. diskrimination, men netop ikke "alm." sygdoms- og ang af alder diskrimination. Ikke kan kampen på dette område er slut, danske fysisk handicappede må f.eks. stadig kæmpe bravt i forhold til meget simple implementerbare løsninger, som f.eks. nem adgang til bygninger for rullestolsbrugere. Eks. kunne forsætte.
Denne problematik er blevet væsentlig forøget i den diskurs, som hedder dem og os, hvor Pias parti har gjort alt for at få spændet mel. dem og os til at blive større. Pias favoritter til at klassificere dem: har været indvandrere og flygtninge. Men andre partier har taget teeten og lavet andre indelinger i dem og os: f.eks. dem, der står uden for arbejdsmarkdet og os der arbejder. Denne form for tænkning giver netop stigmatisering af mennesker, således at fordommene kan blomstre og deraf manglende frie handlemuligheder. For med i mit skriv her skal jo også ind, at diskursen jo går videre: at andre ved hvad der er den bedste løsning for dig ud fra den gruppe man nu har puttet vedkommende i, har man en ovnklar løsning. F.eks. at arbejde gør en rask, hvorfor arbejde altså kan kurerer sygdom. Hvis dette var tilfældet, ja, så havde samtlige medicinalfirmaer, hospitaler ect. nok drejet nøglen om for længst.
2. at der på trods af det ikke specifikt står i arbejdsevnemetoden, at SB el. anden aktør skal afdække, hvorvidt den syges familie består af FP, fleksjobber, arbejdsløse, syg el. lign. samfundsnyltere på overførselsindkomst af en art, specielt de langvarige er yderst "kriminelle" (
) under enten elementet: borgeres egen arbejdsmarkedperspektiv el. elementen: socialt netværk, ja, så har denne praksis sneget sig ind på Jobcentrene, hvorfor man forsætter en stigmatisering, fordi der nu igen ikke som ovenfor er videnskablige evidens for at man via arbejde kan løfte mennesker ud af den sociale arve. Da def. af social arv, jo, netop ikke kun er så enkel, som denne diskrus foregiver: nemlig enten hører du til dem der ikke arbejder (underforstået din sociale arv skal du bare ligge fra dig via at arbejde) eller os som har arbejde (og derfor befinder sig direkte på vej ind i himmerriget af øk. lykke). Hvis dette havde været den simple løsning for alle de vanskeligheder social arv fastholder mennesker i, var også dette problem også for længst løst, som også ovenstående. Problemet er desvære langt mere kompliceret!
Vi må derfor alle bestræbe os på at møde hinanden anerkendende og ikke mindst fastholde vores politikere på: at DK skal være et samfund, hvor man anerkender dets borgere og den forskellighed, som hver enkelt borger besidder uden at puttes i boksen: "dem og os" el. på anden måde stigamtisere mennesker. Det er er bl.a. derfor at et demokratisk funderet samfund også har minoritetshensyn indarbejdet i deres lovgrundlag.
Ang. def. af begrebet anerkendelse: er min forståelse af dette begreb ikke det alment anvendte dagligdags brug pga. jeg i mit arbejdsliv desværre har set hvordan en manglende teoretisk afsæt netop kan give pseudoanerkendelse. Men da denne afklaring kunne blive en hel afhandling i sig selv, men hvis nogen har lyst til at dykke ned i dette univers, så start med Hegel, Schibbye og Honneth. Så har man et godt udgangspkt. til at fundere sit eget afsæt for dette begreb.
Mange hilsner
Gunvor