Se enkelt indlæg
Gammel 29-10-2013, 20:39   #88
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.791
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hvem styrer Ankestyrelsen?

Vi har, her på K10, forsøgt at belyse sagen.

Vi har forsøgt at argumenterer på en saglig måde.

Gigtforeningen har vi samarbejdet med, i det stille.

Hvem styrer Ankestyrelsen?

Gigtforeningen stiller et fornuftigt spørgsmål.

Men uanset svaret, må de nuværende beskæftigelses- sundhed- og socialministre tale sammen og stille de samme spørgsmål til hinanden og tilføje:

Hvor vil vi hen? Hvad vil vi opnå med tvang, her:

Lumbal operation
men også tvang med
.. at tabe sig.
..elektrochok
.. psykofarmica (lykkepiller)

http://www.gigtforeningen.dk/nyheder?newsid=18493

"Hvordan når Ankestyrelsen frem til en afgørelse? Og hvad stiller man op, når afgørelsen er åbenlys forkert og strider imod de øverste faglige anbefalinger på området?

Disse spørgsmål er særdeles relevante, efter at Ankestyrelsen sidst i august i en principafgørelse slog fast, danskere med diskusprolaps kan tvinges under kniven, hvis de vil opretholde deres sygedagpenge. En afgørelse, som Morgenavisen Jyllands-Posten for nylig satte fokus på, blandt andet med overskriften: "Folk på sygedagpenge presses i behandling."

Afgørelsen er dybt bekymrende af flere årsager:

Ankestyrelsen argumenterede med, at en operation mod diskusprolaps er risikofri! Nej – det er en operation aldrig! Naturligvis heller ikke, når det er operativt indgreb i rygsøjlen.

Sundhedsmyndighederne anbefaler i dag træning før en eventuel operation ved diskusprolaps. Operation skal være sidste udvej, og først når alt andet er prøvet. Denne anbefaling har Ankestyrelsen tilsyneladende overset.

Patienten i den konkrete sag ønskede ikke operation. Det skal man som myndighed tage hensyn til, men det gør Ankestyrelsen åbenlyst ikke. Tværtimod. Dermed tilsidesætter Ankestyrelsen fuldstændig en af de mest grundlæggende principper i det danske sundhedssystem: Patientens samtykke til behandling.

I Gigtforeningen betragter vi denne afgørelse som skandaløs. Ikke alene er det et overgreb mod patienten i den konkrete sag. Da det er principiel afgørelse, vil den danne præcedens for alle landets kommuner.

Det betyder, at kommunerne, når de fremover skal tage stilling til lignende sager, vil læne sig op af Ankestyrelsens afgørelse, hvor de kan kan læse, at det er ufarligt med operation, og at de kan se stort på kommende patienters samtykke til behandling for diskusprolaps. Tænk på de vidtrækkende konsekvenser, det kan få!!

I Gigtforeningen har vi i et brev gjort ministeren opmærksom på sagen, og protesteret mod den i pressen. Flere af landets fremmeste ryglæger og socialretslige eksperter har desuden slået fast, at Ankestyrelsen i den konkrete sag var på vildspor og gået over stregen i afgørelsen.

Sagen viser, at det er nødvendigt at kigge Ankestyrelsen efter i sømmene. Afgørelser med så vidtrækkende konsekvenser må ikke baseres på et vakkelvorent sundhedsfagligt grundlagt. Det vil være på sin plads at undersøge, hvordan Ankestyrelsen er nået frem til en afgørelse, der er så fuld af fejl og mangler. Samtidig må der strammes op på Ankestyrelsens praksis, så fremtidige afgørelser får højere kvalitet og faglighed.


Pressemeddelelse

http://www.gigtforeningen.dk/for+pre...r?newsid=17343

"I Gigtforeningen vil vi på det kraftigste opfordre beskæftigelsesministeren til at gribe ind i sagen. Ministeren må sikre, at kommunerne ikke læner sig op ad Ankestyrelsens afgørelse og tvinger borgerne under kniven – imod borgerens ønske og imod sundhedsmyndighedernes anbefaling."

Mette Frederiksen, det dur ikke med bare en 3 årig forsøgsperiode. Eller skyde sagen til hjørne gennem forhandling.
Principafgørelse 108-13 skal fjernes omgående.
Ankestyrelsen må fremkomme med en lægefaglig begrundelse på, hvorfor man har udsendt denne afgørelse.

Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 29-10-2013 kl. 22:07.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat