Se enkelt indlæg
Gammel 13-08-2017, 18:38   #4
Nørd
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-11 2014
Indlæg: 1.079
Styrke: 11
Nørd er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af Krellef Se meddelelser
Okay, har du et link til noget lovstof?
https://www.familieadvokaten.dk/Emner/611.html
Citat:
Efter lov om afgift af dødsboer og gaver, som trådte i kraft d. 01.07.1995, kan du hvert år afgiftsfrit forære dine nærmeste et beløb på 40.000 kr. Beløbet pristalsreguleres og udgør 62.900 kr. i 2017, som du kan forære til:

1) Hvert af dine børn.
2) Hvert af dine børnebørn.
3) Hvert af dine olde- og tipoldebørn.
4) Enken eller enkemanden efter et af dine børn, dvs. den efterlevende svigerdatter eller svigersøn
5) Hvert af dine plejebørn, hvis disse har haft ophold hos dig i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos dig som gavegiver sammen med plejebarnet
6) Hver af dine forældre.
7) Hver af dine bedsteforældre.
8) En person, som har haft fælles bopæl med dig i de sidste 2 år, f. eks. en samlever eller en søster.

Er du gift med barnets anden forælder, kan I hver for sig give hvert barn eller barnebarn eller oldebarn en årlig afgiftsfri pengegave på 62.900 kr. eller i alt 125.800 kr. Dette kræver, at begge givere hver for sig er ejere af de 62.900 kr., som gives væk. Hvis f. eks. manden står som eneejer af en formue på 125.800 kr., kan han kun give 62.900 kr. i gave. Han kan ikke også give afgiftsfrie gaver på vegne hustruen. Dette gælder, selv om der er formuefællesskab i ægteskabet.

Desuden kan I hver for sig forære jeres levende børns ægtefæller, dvs. jeres svigerbørn, men ikke jeres børnebørns ægtefæller, en afgiftsfri pengegave på op til 22.000 kr. om året i 2017, og dermed kan I til sammen forære jeres barn og dets ægtefælle 169.800 kr., uden at pengegaverne udløser afgift eller får andre negative konsekvenser! Det er i denne forbindelse uden betydning, om I har fælleseje eller særeje, og om gaven skal være fælleseje eller særeje.

I den omtalte gruppe af modtagere af afgiftsfrie gaver op til 62.900 kr., omfatter 'børn' også adoptiv- og stedbørn og disses afkom. Desuden omfatter 'forældre' også adoptiv- og stedforældre, men ikke plejeforældre.
Nørd er ikke logget ind   Besvar med citat