Se enkelt indlæg
Gammel 09-10-2018, 10:35   #53
MIMIX
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 16-02 2018
Indlæg: 24
Styrke: 7
MIMIX er ny på vejen
Hej igen ...

Jeg vælger at spørge her i forlængelse af min tidligere tråd, da baggrunds oplysninger måske kan være relevante.

Jeg er nu i praktik i forbindelse med mit jobafklaringsforløb.
Praktikken slutter nu d. 14 okt., men jobkonsulenten vil gerne have at den bliver forlænget med yderligere 13 uger.

Jeg er i den situation, at min mand har fået alvorlig kritisk sygdom og at jeg har været nødsaget til at deltage i samtaler, undersøgelser og behandlinger, samt være her for ham i hjemmet - og det har tappet mine ressourcer rigtig meget og føler faktisk at min egen tilstand er forværret pga. disse livsvilkår.
På denne baggrund har jeg haft aftalt fravær på praktikstedet - ca. 7 dage på de 13 uger.
Situationen er nu, at jeg meget gerne ville vente med yderligere praktik eller forlængelse, fordi min mands tilstand formentlig ikke bliver bedre indenfor overskuelig tid.
Jeg er blevet bedt, om at undersøge mulighederne for plejeorlov - men dette er ikke en mulighed, da han ikke er terminal vurderet.

Hvad tænker i herinde - har jeg nogle muligheder for at undgå forlængelse af min praktik på nuværende tidspunkt, eller vil de måske vurdere at jeg så forhaler processen ?
Jeg kan simpelthen ikke overskue og holde til det hele på en gang.

Ydermere mangler jeg at kunne se logikken i endnu en praktik samme sted, da det fra start er tydeliggjort at der ikke er efterfølgende job muligheder ...
Hedder det sig ikke, at formålet også er at komme tættere på arbejdsmarkedet ?
Tænker også, at jeg heller ikke vil få nye arbejdsopgaver, der ville kunne ændre på afklaringen af min arbejdsevne ...

Håber virkelig meget at kunne få hjælp herinde, da jeg er dybt frustreret over situationen.

Jeg skal have afsluttende samtale på praktikstedet på fredag, så jeg har ikke så meget tid at løbe på og håber inderligt, at nogle kan nå at svare mig inden da - Pft.
MIMIX er ikke logget ind   Besvar med citat