Se enkelt indlæg
Gammel 30-06-2019, 20:30   #5
Nørd
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-11 2014
Indlæg: 1.079
Styrke: 11
Nørd er ny på vejen
Det er nok lidt forskelligt hvad der tales om fra møde til møde.

Men formodentligt bedes du beskrive din dagligdag og hvilke ressourcer du har og hvilke problemer du står over for i dagligdagen, hvorfor du har problemer med at klare et arbejde.

Måske vil man tale om hvorvidt du kan hjælpes på vej med nogle hjælpemidler og eller nogle skånehensyn, en mentor, et besøg på smerteklinik, eller vil du kunne trænes op eventuelt med varmvandstræning.
Alt sammen baseret på dine sygdomme.

Det hele drejer sig jo om at konstatere om der kan øjnes en plads til dig på arbejdsmarkedet i form af selv det mindste fleksjob.
Det drejer sig om at kigge på dine mulige ressourcer og dine begrænsninger og finde ud af om der er noget der kan hjælpe dig på vej, så du kan bibeholde eller genvinde din arbejdsevne.

Det som Peter skrev til dig er meget vigtigt, nemlig at du må skynde dig hurtigst muligt at søge aktindsigt i din sag hos kommunen, hos diverse læger, hos 2. aktør hvis du har været sådan et sted i eksempelvis arbejdsprøvning/praktik og hos ankestyrelsen.
Hvis du ikke ved hvad der står i din sag, så kender du ikke det udgangspunkt rehabiliteringsteamet sidder med.

Hvis du i de sidste par år hvor der er kommet yderligere diagnoser til har været arbejdsløs fleksjobber og kommunen ikke har indhentet nye LÆ erklæringer, så er det ikke sikkert at kommunen kender noget til pågældende diagnoser samt prognoserne i samtlige dine sygdomme som i helhed giver et overblik over dit nuværende funktionsniveau og din nuværende arbejdsevne.

Alt det vil du få styr på ved at søge aktindsigt.

Har du i forbindelse med rehab mødet udfyldt den forberedende del sammen med din sagsbehandler?
Du kan se skemaet her:
https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j...liVwhBUhsPYSB8

Ved udfyldelse af skemaet er det nemlig vigtigt at man får lukket alle huller når man svarer på spørgsmålene.
Hvorfor ser du ikke dig selv på arbejdsmarkedet mere?
Hvorfor ser du ikke dig selv tage en uddannelse og dermed komme tilbage på arbejdsmarkedet?
Er andre problemer end sygdom der gør at du har problemer med at vende tilbage til arbejdsmarkedet, eksempelvis hvis du har dårlig økonomi og får en mentor til at hjælpe klare dine økonomiproblemer vil det så frigive flere ressourcer til arbejdet?
Osv. osv.

Jeg er i tvivl om den skal udfyldes ved ansøgning om pension på det foreliggende grundlag (paragraf 17 stk. 2) og ved hjemvisning til kommunen, men uanset hvad er det vigtigt at du kender spørgsmålene og er i stand til at lukke hullet mundligt hvis du skulle støde på dem til mødet.

Men det med at sørge for aktindsigt og kontrollere om sagen er belyst ordentligt er lige så vigtigt, eller måske endda mere vigtigt end hvad der siges til mødet, da de ofte har taget deres beslutning inden mødet og mødet dermed ender som en skueproces.
Og da sagen tilsyneladende er hjemvist til kommunen kan man mistænke at din sag er en tynd gang pjask uden særlig meget indhold, hvilket gør det ekstra vigtigt for dig at skynde dig at søge aktindsigt.
Nørd er ikke logget ind   Besvar med citat