[phhmw]

Kommuner bør straffes økonomisk, når de krænker udsatte borgeres retssikkerhed

https://www.information.dk/debat/202...-retssikkerhed

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har set en lægeerklæring på, at en borger er blevet psykisk syg af jobcentrets pressen på. Kommunerne bør straffes økonomisk, når de krænker syge, udsatte borgeres retssikkerhed, skriver privatpraktiserende socialrådgiver Maj Thorsen i dette debatindlæg

Socialrådgiver Oskar Norrhäll gør med sit indlæg i Information den 1. maj, »4.868 lovændringer på 12 år gør fejl i sagsbehandlingen uundgåelige«, opmærksom på, at det er vanskeligt for socialrådgiverne at udføre deres arbejde godt nok ude i kommunerne.

Jeg har selv en fortid i kommunalt regi som socialrådgiver, men har de senere år arbejdet som privatpraktiserende socialrådgiver. Hvor jeg gennem otte år i det offentlige var ansat til at varetage både systemets og borgernes interesser, varetager jeg nu udelukkende borgerens interesser. Og jeg har travlt. Jeg har rigtigt travlt.

Jeg er fuldstændig enig med Oskar Norrhäll i, at de vanvittigt mange lovændringer kan være problematiske for udførelsen af den kommunale sagsbehandling, men jeg må bare konstatere, at det ikke er lovændringer, der er kerneproblemet.

I hovedparten af mine klienters sager er det helt grundlæggende forvaltningsretlige regler, der bliver overtrådt. Og Forvaltningsloven samt Retssikkerhedsloven hører altså ikke til de love, hvor der er foretaget særligt mange ændringer i de seneste mange år. Der er derimod tale om helt grundlæggende viden for sagsbehandlere og socialrådgivere.

Utilstrækkeligt beslutningsgrundlag
Det er stærkt bekymrende, hvor ofte jeg ser afgørelser, hvor dokumentationsgrundlaget ikke er i orden. Det følger ellers af officialmaksimen, det forvaltningsretlige undersøgelsesprincip, at en sag skal være tilstrækkeligt belyst, førend der kan træffes en korrekt afgørelse. Og at myndigheden selv har ansvaret for at belyse sagen tilstrækkeligt, inden den træffer afgørelsen.

Princippet er lovfæstet i paragraf 10 i Lov om Retssikkerhed og administration på det sociale område og tilhører gruppen af garantiforskrifter. Er en garantiforskrift ikke opfyldt, så er afgørelsen faktisk ugyldig.

Det lykkes mig heldigvis ofte at overbevise kommunen om at indhente de manglende oplysninger i mine klienters sager, så der efterfølgende kan træffes en ny, korrekt afgørelse. Desværre sker det også, at kommunen stiller sig på bagbenene og nægter at indhente yderligere oplysninger. Uden nogen saglig forklaring i øvrigt. Beskeden er da oftest, at nu må Ankestyrelsen se på sagen. Og så må min klient pænt vente mellem fire og ti måneder på Ankestyrelsens afgørelse.

Hvis det blot var mindre ting i mine klienters liv, det handlede om, så kunne det nok gå endda. Men det er ikke småting, det drejer sig om.

Vi taler blandt andet om sygedagpengeafgørelser, der raskmelder borgeren fra den ene dag til den anden. Uden sagligt eller lægeligt belæg herfor. Det betyder, min klient måske står uden forsørgelse og er henvist til kontanthjælp. Medmindre ægtefællen er i arbejde, for så ryger den mulighed. Og min klient er fortsat syg og dermed uarbejdsdygtig.

Fører til helbredsforværring
Problemet omfatter ligeledes de klienter, der bliver tildelt det ene ressourceforløb efter det andet til trods for, at de opfylder betingelserne for et fleksjob eller en førtidspension. Her er vi ude i det helt omvendte, nemlig overbelysning af sagen, fordi jobcentret lige ønsker en praktik mere ud over de fire års praktik, klienten allerede har gennemgået. Eller at jobcentret igen igen tænker, at smerteklinikken kan afhjælpe borgerens omfattende smerter. Jeg kunne nævne et hav af flere eksempler.

Det er i denne type sager, jeg oplever den allerstørste konsekvens af kommunernes indimellem talentløse sagsbehandling, nemlig helbredsforværring. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har set en lægeerklæring på, at en borger er blevet psykisk syg af jobcentrets pressen på eller en status fra en psykiater på, at det nu er »kontraindicerende« for borgerens helbred at deltage i jobcentrets indsatser.

Det kan vel næppe siges at være i tråd med god forvaltningsskik.

Så når der henvises til de mange lovændringer som årsag til fejl i sagsbehandlingen, så må jeg gå i rette med den gode Oskar Norrhäll.

Og samtidig lade en anbefaling gå videre til Dansk Socialrådgiverforening om at presse endnu mere på for at skabe grundlaget for bedre kommunal sagsbehandling til gavn for borgerne.

Så længe kommuner kan skalte og valte med borgerens sager og liv, som de vil, uden nogen som helst former for økonomiske sanktioner mod de kommuner, der bryder Retssikkerhedsloven samt grundlæggende forvaltningsretlige principper, så vil det blot fortsætte.


phhmw

Kravet og løsningen er en autorisation til socialrådgiverne, med personligt ansvar over for lovgivningen.

Således at embedsmandsledelsen ikke kan presse til ulovligheder.

Hilsen Peter