Se enkelt indlæg
Gammel 02-05-2020, 12:38   #55
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Jeg råber det een gang til.............

.... hvis du er involveret i en arbejdsskade og du skriftligt har modtaget en anderkendelse fra AES, om at de accepterer og påbegynder din sag, som en arbejdsskade må du ikke bare læne dig tilbage og tro en sådan sag køre rutinemæssigt til din fordel.

Mange juridiske kneb, lovlige som ulovlige, ligger klar til brug for at skade din sag

En sag hvor du kæmper for din fremtidige økonomiske og sociale fremtid.

Trods din situation, med alvorlige psykiske eller fysiske skader, SKAL du og din familie, venner være din egen advokat og forstå alt, hvad der sker i din sag.

At få hjælp fra advokat og/eller fagforening er ikke nødvendigvis garanti for at din sag køre, som den burde.

Valget er dit.

Venligst læs denne standardsag, hvor kommunale embedsmænd gør sig ufordelagtig bemærket med deres private holdninger og forsøg på ulovlig og amoralsk adfærd over en ansat .

INTET må komme bag dig.

Ikke alle der smiler til dig, vil dig det godt.


Den første beslutning du og din famile/venner skal træffe er: DU/I skal forstå alt, hvad der findes på skrift gennem en løbende aktindsigt ved alle:

Læger.
Speciallæger.
AES
Fysioterapien (alle du er behandlet af)
Kommunen.
Hospitaler.
Den første skadeanmeldelse
Og alle andre du har være i kontakt med. Alle, betyder 100% alle.

Aktindsigt

http://www.k10.dk/showthread.php?t=37741

Du vil fortryde bitterligt, hvis først du begynder at søge aktindsigt i afslutningen af din arbejdsskadesag.

Facebook af en politiker og socialrådgiver med stor indsigt.

https://www.facebook.com/mogens.reru...76794022336476

Ny positiv udvikling i en bizar sag fra virkeligheden

Jeg har skrevet om sagen tidligere, men nu er der sket noget positivt, fordi administrationen ikke fik held med deres hensigt – nemlig at tryne en tidligere ansat.

En ansat underviser i slut 30’erne med en stor børneflok kommer alvorligt til skade. En jævnaldrende ægtefælle og en af børnene får desværre alvorlige helbredsproblemer samtidig.

Hændelse
Den ansatte kommer alvorligt til skade i arbejdstiden den 7. nov. 2017. Den 23. august 2019 afgør Arbejdsmarkedets Erhversvssikring (AES), at der er tale om et erhvervsevnetab på 75 %, og pgl. tilkendes en løbende erstatning på ca. kr. 25.000 mdl.

Haderslev kommune klager som arbejdsgiver over AES’s afgørelse.
Haderslev har under den juridiske chef en ”Forsikringsafdeling”, hvor man trods ikke så få ansatte jurister alligevel indkøber en københavneradvokat med speciale i arbejdsskader - angives til at være for en udgift på kr. 20.000 – til at anke til AES.

Det undrer mig såre, at man gør det, for arbejdsgiver kan ikke anke over størrelsen af en erstatning, men alene over, om der har været tale om arbejdsskade eller ej.

Forsikringsselskabet anerkender ikke, at der er tale om en varig arbejdsskade og klager til AES på såkaldt ulovsbestemt grundlag. Derefter ophører udbetaling af skadeserstatning (iflg. reglerne).

Ikke nok med det men Sygdagpengeafdelingen stopper sygedp., fordi nu er det juridisk ikke længere tale om en arbejdsskade, og man mener at pgl, fuldstændig absurd bare kan gå ud at arbejde – det er en følge af de ulovligt vedtagne besparelser af 15. august 2019, hvor man forsøger alt for at spare - også efter min mening ved at begå åbenlyse ulovligheder.

Sygedagpengestop
http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop

Jeg ansøger derfor om førtidspension på det foreliggende grundlag, for så kan man ikke stoppe sygedp. uden videre.

Da tingene flyder på Jobcentret – det er til pgl’s fordel i denne situation – så sker der ikke yderligere.

AES beslutter den 29. april 2020 at man ikke vil genoptage afgørelsen på ulovsbestemt grundlag, men den beslutning kan ankes inden for 4 uger.

Angående advokatfirmaet.
Jeg skal tillade mig at mene, at man i administrationen en anden gang finder mere begavede måder at smide 20.000 kr ud af vinduet på. Tilskadekommende kan forholdsvis let afvise alt, hvad forsikringsselskabet kom med – hvilket nu har vist sig at være en rigtig opfattelse - fordi de har ”fisket” efter argumenter store som små, i håb om at AES vil godkende noget af det.

Hvad så nu??

Som sagt kan administrationen anke afgørelsen, og jeg har i den forbindelse meddelt juridisk chef, at inden man gør det, så vil jeg have sagen i byrådet som et medlemsinitiativ.

Baggrunden er følgende:
En evt. anke kan kun have til hensigt at forhale en udbetaling, hvilket vil påføre yderligere morarente på 8 %.

Kommunen har ingen argumenter tilbage, og kan kun anke - hvorvidt det reelt som påvist 2 gange er tale om en arbejdsskadesag, og ikke beløbets størrelse.
Reelt påviser denne sag, at det i sidste ende forsikringsmæssigt kan være farligt i fremtiden at få arbejde ved Haderslev Kommune. Yderligere udsættelse er det samme som også at sige: Vi er p….ligeglade med vores medarbejdere, og gør gladeligt alt, hvad vi kan for at skyde dem i sænk, såfremt de kommer til skade – alene for at undgå at betale hvad vi skal.

2. maj 2020

Mogens Rerup


Hilsen Peter

Bilag.

AES, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
( Tidligere Arbejdsskadestyrelsen )
https://aes.dk

Domme og retspraksis.
https://www.k10.dk/showthread.php?t=26515

Stoler du på uvildige afgørelser?
https://www.k10.dk/showthread.php?t=31037

Folketingets Ombudsmand vs Arbejdsskader.
https://www.google.dk/search?client=...4dUDCAo&uact=5

PS
Naturligvis kan ikke alle, finde de store ressourcer, som kræves af en arbejdsskade, men.........

.... der findes mange som kan og vil hjælpe dig, men det kræver at de mange har kendskab til din tvivlsspørgsmål.

Derfor brug Facebook eller bedre k10 på een tråd.

Hold pinlig orden i alle dine aktindsigter, du bliver overrasket over de mange modtagne akter.

Hold din arbejdsskade og din kommunale sag adskilt, fordi de har intet med hinanden at gøre. (Næsten)

Sidst redigeret af phhmw; 02-05-2020 kl. 13:07.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat