[Odenseaneren]

http://politiken.dk/indland/article592138.ece

Førtidspension eller en universitetsuddannelse i russisk og en fremtid på arbejdsmarkedet som tolk.

Det er dilemmaet for 20-årige Eik Corell, som har autisme, men ellers er en højt begavet ung mand med stort talent for og lyst til at studere sprog.

Han kan ikke studere på fuld tid og har derfor udsigt til at skulle leve i årevis for en ydelse på 2.786 kroner – svarende til halv kontanthjælp, som hjemmeboende unge under 25 år får. Derfor føler Eik sig nu nødsaget til at søge førtidspension.

Passer ikke ind i systemet på flere måder
Ifølge Dansk Handikaporganisation rammer problemet – i forskellige varianter – omkring 5.000 handikappede, som har brug for meget lang tid for at gennemføre en uddannelse eller en omskoling, der kan bringe dem ud på arbejdsmarkedet.

»Det er mennesker, der af forskellige årsager ikke passer ind i systemet, og som bliver styret over på nogle økonomiske ordninger, der er menneskefjendske, når man skal være på dem i lang tid«, siger Stig Langvad.

Det kan være personer – både over og under 25 år – der har autisme, lider af lettere hjerneskader, eftervirkninger af piskesmæld eller senvirkninger af polio. De er blevet vurderet til at have en mulighed for gennem uddannelse eller genoptræning at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Men de kan ofte ikke få en ydelse, der er høj og langvarig nok til at hjælpe dem i mål.

Jobcentrene ved kun lidt om handikap
Egentlig revalidering er tidsbegrænset til fem år og gives til erhvervsrettede uddannelser. Til ungdomsuddannelser som hf gives normalt kun forrevalidering – som i Eiks og mange andres tilfælde – der udløser en langt lavere ydelse.

Dertil kommer, at hele indsatsen for beskæftigelse og uddannelse til handikappede er blevet lagt over i jobcentrene efter den seneste reform, hvor fokus på at få så mange som muligt hurtigt ud i job blev skærpet. Dermed er indsatsen blevet adskilt fra den sociale behandling af sagerne.

»Problemet er, at de færreste jobcentre ved nok om de forskellige former for handikap. Nogle mennesker har altså brug for lang tid«, siger Stig Langvad.

Læge: fagligt ukvalificeret
Speciallæge Niels Michelsen, som er pensioneret socialoverlæge i København, har fulgt Eik gennem opvæksten og senest undersøgt ham i juni i år. Han er stærkt kritisk over for den behandling, han har fået i systemerne.

»Den er for dårlig. Og den er fagligt ukvalificeret. Og jeg ser desværre mange sager med unge som ham, hvor det går i kage, så snart det kommer over i jobcentrene«, siger han.

Ifølge Niels Michelsens lægelige vurdering vil Eik med stor sandsynlighed kunne fuldføre en uddannelse og med tiden bestride et fleksjob.

»Men hvis han skal udnytte sit potentiale og komme videre med hf, så kræver det transport og ordentligt it-udstyr, og så er det ikke mange penge at leve af, hvis han også skal have tøj på kroppen og noget mad«, siger Niels Michelsen.

Ansøgningen om førtidspension til Eik Corell er nu sendt ind. Får han den bevilget, vil hans økonomiske problemer være løst. Men det er den dårligst tænkelige udgang på sagen, mener Niels Michelsen.

»Det er ikke godt. Han risikerer at gå i stå og bare sidde hjemme bag computeren uden at der rigtig sker noget«.

R: Loven bør laves om
Lone Dybkjær fra Det Radikale Venstre mener, at loven bør laves om. Partiet har fremsat et forslag om en ny rehabiliteringsydelse, som skal svare til førtidspension og dermed give et ordentligt økonomisk grundlag. Men ydelsen skal tages op igen hvert tredje år, så folk ikke glider ud af systemet:

»Det er jo et oplagt eksempel på et menneske, der har brug for noget andet end det, man kan præstere i dag. Enten må man lave loven om, eller også må man sikre, at kommunerne gør noget mere. Og så er det nok det sikreste at ændre loven«.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V).