Opdaterer lige min gamle tråd, som jo stadig er højaktuel....
Siden sidst har jeg jo fået trukket alle mine kindtænder ud, på nær 1 som hun vil forsøge at redde så gebisset har noget at holde fast i....men den er simpelthen så følsom, at vi begge tvivler lidt på projektet, selvom hun lakerer den hver gang jeg er der i håbet om at gøre den stærkere....
Jeg har også fået lappet mine huller, på nær 1 hul som sidder foran visdomstanden i undermunden som hun ikke kan komme til før end visdomstanden er ude - jeg skal i den forbindelse til kirurgen nu på Torsdag d 24'ende og have BEGGE visdomstænder ud i undermunden, hvilket betyder en total bedøvelse af hele undermunden som jeg jo er bange for. Mod det har jeg så fået stesolid jeg skal tage en time før jeg kommer, men jeg tør ikke tage pillen
Så jeg må bare gøre det uden.
Så har jeg fået genopbygget to kindtænder i undermunden som var knækkede og det er blevet rigtig flotte! Og i dag har jeg hentet min nye bideskinne som skal afhjælpe myoser og mit problem med diskusprolaps i kæbeleddet (når det opstår) og på Tirsdag skal det lige slibes ordenligt til.
Sidst fik jeg boret en masse huller i tænderne der skal holde krogene fra tandprotesen, som jeg ikke har fået endnu, da jeg stadig ikke er helet op. Jeg har fået bevilget en akrylprotese, men nu vil min tandlæge søge om en unitor i stedet (det er modellen med stålganen) som er tyndere, stærkere....men også meget dyrere.
Nu er jeg jo så blevet bedøvet måske 20 gange efterhånden, og jeg har stadig ikke vænnet mig til det. De første mange gange sad jeg og vrælede i stolen fordi jeg ikke kunne mærke noget, det er jeg så holdt op med, men mit hjerte hamrer så servietten spjætter på brystkassen
Det hjælper heller ikke på sagen at jeg simpelthen er så svær at bedøve, at der skal adskille bedøvelser til
Heldigvis går bedøvelserne relativt hurtigt over, 3-4 timer, og alt er tilbage ved normalen......
Men jeg er så lykkelig over at mine smertefulde kindtænder er væk og at jeg ikke længere kan føle smerte, isninger og den slags, om jeg døjede med før. Så jeg er rigtig glad for at det er overstået og tænker flere gange om dagen - typisk når jeg spiser enten noget varmt eller koldt - at livet nu endelig er blevet til at holde ud, fordi jeg ikke sidder og skal holde mig på kinden af smerter, eller direkte vælte rundt i sofaen som jeg gjorde før, fordi jeg ikke kunne klare smerten når noget ramte tænderne.
Desværre når jeg ikke at få tænder inden jul, men mine gummer er blevet stærke, så jeg nu både kan spise stegt flæsk og meget andet, helt uden tænder
Dog kan jeg godt frygte lidt, at jeg aldrig kommer til at vænne mig til kindtænder igen, fordi jeg har gået så længe uden.
Så hvis i lige sender mig et par venlige tanker her på Torsdag når jeg skal til kirurgen og have fjernet de to visdomstænder, så vil jeg blive glad. Jeg er sikker på jeg vil kunne mærke de gode tanker
.
Jeg skal allerede derop kl 9.15, så jeg har heldigvis ikke en hel dag at være bange i (selvom jeg allerede er bange nu!)
Jeg havde bare lige brug for at få lidt luft for mine oplevelser og frustrationer
