Se enkelt indlæg
Gammel 09-10-2019, 16:52   #2
JacobT
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 24-04 2016
Indlæg: 50
Styrke: 8
JacobT er ny på vejen
§ 34 bestemmes ud fra hvor meget du har i formue. Reglen findes i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, § 34, stk. 7: Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, kan alene få særlig støtte, hvis de opfylder betingelserne for at modtage integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp.

Efter Lov om aktiv socialpolitik, § 14 (formueregel): Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller 20.000 kr.

Det betyder at den formue du har, ud over 10.000 kroner, skal anvendes til selv at betale for husleje, før der bregnes særlig støtte efter § 34.

Nu kender jeg ikke din situation, men ud fra det du skriver kunne det lyde som om at kommunen lægger det hele sammen på følgende måde: ressourceforløbsydelse efter skat + løn i jobafklaringsforløb efter skat = netto indtægt. Efter nettoindtægten er udregnet siger de: netto - 10.000 kroner = beløb der kan modregnes i § 34. Men så simpelt er det ikke.

Jeg har på et tidspunkt læst en principafgørelse fra Ankestyrelsen, hvor man siger at formue først kan beregnes efter man har fratrukket de fraste udgifter og leveomkostninger. Jeg kan ikke på stående finde den frem, men vil gøre en indsats.

Jeg er ikke skarp i hvordan støttebeløbet efter § 34 beregnes, men det er vist noget med indtægten man havde før der opstod en såkaldt social begivenhed, dvs. den gang du sidst var på arbejdsmarkedet. Andre må komme på bane og forklare detaljerne, for dem kan jeg ikke.

Efter min mening, så kan kommunen ikke bare tage din nettoindtægt (ressourceforløbsydelse) og lægge din nettoløn til, og derefter beslutte hvor meget der rager ud over 10.000 kroner (formueregel § 14 som nævnt i starten). De skal først kigge på dine faste udgifter og leveomkostninger før de kan beregne din formue.

Sidst redigeret af JacobT; 09-10-2019 kl. 17:02.
JacobT er ikke logget ind   Besvar med citat