Se enkelt indlæg
Gammel 14-01-2020, 11:52   #88
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Koordinerende sagsbehandler

https://star.dk/media/5712/cowi-2018...-og-mentor.pdf

Ifølge reformen skal borgere, der visiteres til ressourceforløb, have en gennem- gående og koordinerende sagsbehandler. Såfremt borgerne har brug for hjælp til at følge den aftalte indsats i ressourceforløbet, kan de tildeles en mentor.

"Kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til personer, der deltager i et ressourceforløb efter § 68 a eller § 68 b. Sagsbehandleren skal udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel sammen med personen, jf. § 30 a, varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med personen, sørge for, at indsatsdelen justeres
efter personens aktuelle situation og behov, og bistå personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål."1





https://www.cabiweb.dk/temaer/nedsat...sagsbehandler/

I forhold til borgeren skal den koordinerende sagsbehandler:

Sætte de indsatser i værk, som rehabiliteringstemaet har peget på


Det er afgørende at der sættes tydelige og konkrete delmål, som borgeren kan se for sig. Ofte vil det også kræve meget tydelighed om, hvad der skal ske hvornår. Her kan det være en stor fordel at arbejde visuelt.

Udarbejde indsatsdelen sammen med borgeren

Det vil ofte kræve god tid til samtaler at få skabt den fælles dagsorden for det kommende forløb. Undersøg, hvad der særligt giver mening for borgeren at arbejde med og start her. Del ansvaret og aftal, hvad I hver især skal arbejde på i den kommende periode.

Løbende følge op og koordinere sammen med borgeren

Der skal være fokus på den progression, der er i forløbet. Det gælder ikke mindst, når der er tale om små skridt fremad. Synlig progression kan bidrage til borgerens tro på, at der kan ske positive forandringer gennem ressourceforløbet.

Justere indsatsdelen, når der opstår behov for det

Justeringer skal ske på baggrund af solid og konkret viden om, hvad der er gået godt i indsatsen, hvor udfordringerne har været, hvordan der kan justeres for at imødekomme udfordringerne, og hvilke virksomme elementer, der skal være mere af. Der kan også være behov for at konkretisere sammen med borgeren, hvordan de forskellige indsatser bedst kan spille sammen.

Bistå borgeren med at realisere uddannelses- og beskæftigelsesmålene

Måske er der behov for andre rammer for samtaler og opfølgning for at skabe tryghed og gode relationer. Det kan være samtaler i hjemmet eller på praktikstedet. Vis borgeren, at du tror på progression. Vi ved, det har afgørende indflydelse på progressionen.

I forhold til samarbejdspartnere skal den koordinerende sagsbehandler:

Have et helhedsblik på indsatsen

Tænk hele tiden i, hvordan indsatserne kan understøtte hinanden i parallelle indsatser. Ved at arbejde parallelt frem for serielt får I bedre fremdrift. Ved at se fremad i indsatsen og have særlig opmærksomhed på overgange mellem indsatser, undgår i ”huller” i indsatsen. Få synliggjort, hvad øvrige samarbejdspartnere skal bidrage med ift. borgerens uddannelses- og beskæftigelsesplaner.

Koordinere på tværs af forvaltninger og andre myndigheder

Gør din rolle som koordinerende sagsbehandler tydelig over for samarbejdspartnerne. Du skal sikre jobfokus, og at der er opsat mål og delmål for alle involverede indsatser. Den koordinerende sagsbehandler skal også sikre, at der er lavet aftaler om, hvordan forløbet skal dokumenteres. Samarbejdet med de øvrige involverede professionelle i ressourceforløbet skal baseres på gode kommunikative evner, evne til at være eksplicit om mål og delmål, respekt og en åben og nysgerrig tiltag til andre fagpersoner.

Bedrive god mødeledelse

Ofte vil I sidde for bordenden ved koordineringsmøder, opfølgninger på virksomhedspraktik, rundbordssamtaler eller lignende. Tag mødelederrollen på jer, så I sikrer, at I får samlet den afgørende viden ind, får konkluderet og planlagt næste skridt, så der er skabt klarhed for både borger og samarbejdspartnere.

Inddrage borgerens netværk

Borgerens netværk vil i mange tilfælde kunne understøtte forløbet, hvis de kender de mål og delmål, der er sat. Men i andre tilfælde kan der også være en opgave i at klarlægge, om der er dele af netværket, som modarbejder indsatsen, og om der dermed er udfordringer, der skal tages hånd om. I alle tilfælde er det vigtigt at få afklaret, hvilket netværk der er omkring borgeren, og hvordan det kan komme i spil.

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat