|
Jeg håber, at nogen måske har et godt råd til mig. Jeg føler, at jeg har ramt en mur, ikke i forhold til systemet, men følelsesmæssigt indeni mig selv. Jeg er rigtigt glad for min praktikplads, føler nærmest at det er mit drømmejob. Udfordringen er bare, at jeg bliver så ufattelig stresset, træt og ked af det. Jeg vil så gerne, men må se i øjnene, at jeg ikke kan så meget som jeg gerne vil. Jeg talte med min praktikvejleder før jul om at gå fra 6 til 8 timer om ugen, men jeg føler faktisk ikke rigtigt, at jeg er klar alligevel. De 6 timer var nok til at, jeg ikke kunne overskue meget andet (husholdning/familie) og jeg græd hver dag, og har store følelsesudsving. Men jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre nu. Min praktik er indtil videre forlænget frem til d. 13. Marts og det kan jeg godt lide, men der hvor jeg er, ønsker de at jeg kan blive forlænget frem til sommeren og det har jeg svært ved at se mig selv i. Det er som om, at jeg godt kan arbejde i perioder, men bare ikke fast i lang tid. Nu har jeg så været syg efter nytår og kan ikke overskue at skulle i gang igen. Hvad gør jeg?
|