Se enkelt indlæg
Gammel 18-09-2010, 11:00   #16
gunvor
Har ikke tid til andet end K10
 
gunvors avatar
 
Tilmeldingsdato: 13-07 2010
Indlæg: 2.092
Styrke: 17
gunvor er ved at flytte ind på K10gunvor er ved at flytte ind på K10
Menneskelig ret at have så godt et liv som muligt, også på FT

Det er at vende tingene på hovedet, at man som FT ikke må forsøge at leve et rimeligt, ja, måske endda et godt liv m. de begrænsninger man nu har. Blev glad af at høre nedenstående radioudsendelse, der burde laves en fjernsynsudsendelse m. ham og lign. personer, således at det bliver muligt for danske borgere uden FT el. lign., at se m. egne øjne, at de jo alligevel ikke vil bytte m. bl.a. Torben Kjær, selvom han magter at fastholde et positivt liv trods et alvorligt handicap.

"Livet er ikke en blind vej" P1 Vita udsendelse om førtidspensionist, som fastholder retten til en godt liv selvom man er på FT.

"At få det bedste ud af livet, selvom vilkårene har ændret sig dramatisk, er lykkedes for Torben Kjær:

- Jeg nyder det, jeg gør. Jeg nyder sommeraftenerne og jeg nyder de små ting, de nære ting. I det hele taget nyder jeg mit liv, set i en helhed.

Han er 54 år og førtidspensionist på grund af en funktionsnedsættelse, der stødte til i fyrreårsalderen, men det afholder ham ikke fra at gøre de ting, han altid har gjort.

Alternativet til førtidspension bør kun være beskæftigelse, mener han, men han kan slet ikke se en positiv udvikling på det område. Selv ikke i de glade opgangstider, kom folk med handicap i beskæftigelse i noget nævneværdigt tal overhovedet. Heraf ser han det som meget langt ude i fremtiden - og tæt på utopisk - at vi når derhen, hvor virksomhederne ansætter folk med et handicap som noget rimelig naturligt.

Så når politikerne taler om, at antallet af mennesker på førtidspension skal ned, så frygter han, at man vil parkere folk med handicap på varig kontanthjælp i stedet for førtidspension - eller kun vil bevillige en midlertidig pension:

- Hvis jeg blev pålagt et pres, en forventning om, fx snakken med midlertidig førtidspension, at nu går der ikke ret lang tid, så skal vi finde noget til dig, en arbejdsprøvning eller lignende, så er jeg ret sikker på, at så ville jeg ikke være i stand til at skabe mig et så positivt liv, som jeg virkelig føler jeg har, selvom mine objektive vilkår faktisk er ret negative."
gunvor er ikke logget ind   Besvar med citat