[Mark]

Hej.

Jeg skriver på vegne af min mor som er førtidspension. Det er en lidt lang og kompliceret historie, men for at gøre det kort, så valgte min mor for nogle år siden at hjælpe hendes bror med at beholde og vedligeholde hendes afdøde mors hus.
På daværende tidspunkt var hendes bror, som også er førtidspensionist, under behandling på psykiatrisk afdeling for paranoid-skizofreni.
Et år efter at min mor var flyttet ind stoppede han behandlingen, og begyndte at drikke meget, hvilket forøger hans sindslidelse.

Jeg har siddet med min mor i telefonen næsten hver nat hvor hun har grædt fordi han enten har truet hende eller slået hende.

Det logiske var jo så at vi gik til kommunen, og alt lød så godt. De havde fundet bolig og det hele.
Så viste det sig at de boligtilbud som de kunne tilbyde min mor simpelthen ikke passede til hendes budget.
Selv med tilskud, så er hendes medicin udgifter enorme, da hun lider af både en neurologisk lidelse, samt en blodsygdom i stil med kræft, som angriber immunforsvaret.

Med de boliger som kommunen kunne tilbyde var der kun omkring 700-1000 kr. tilbage at leve for når alle udgifter (inklusiv medicin) var betalt.

Nu er der gået mange år, og hendes sygdom er blevet stærkt forværret af den psykiske tortur hun oplever hver eneste dag.

Hvad i alverden skal vi stille op? Kommunen påstår at der ikke kan indgås tværkommunalt samarbejde.
Vi håbede på at kunne få hjælp til at flytte hende over i en anden kommune hvor det var billigere for hende at bo. Det er nærmest umuligt for hende at spare op, så vi er afhængige af kommunens støtte.

Vi har nu fået at vide fra egen læge, psykiater, hjemmepleje samt hendes egen sagsbehandler at hun skal væk derfra. Men hvordan, når kommunen intet kan tilbyde?

Jeg håber fortvivlet på at kunne få nogle gode råd herinde fra