Tja...i min familie er det kun fysiske sygdomme som duer...psykiske handicaps er et no go..
Så da mine to ældste børn fik psykiske diagnoser...så mistede de åbenbart...i min families øjne...retten til et navn...men blev bare kaldt for drengen og pigen...
Og så fik jeg selv en psykisk diagnose, eller rettere rigtig mange...og blev behandlet stort set på samme måde...men det gider jeg faktisk ikke bruge krudt på mere...det har gjort så skide ondt..og forståelse vil være fint...men jeg beder kun om accept...som ville være bedre...
Jeg har nogle mennesker i mit liv som elsker mig...noget af min familie og gode venner...resten må passe deres egen tallerken...
Så jeg bekymrer mig om mit eget liv...og så kan de jo bare bekymre sig om deres...
Og med hensyn til mig..så ved jeg jo bedre selv...
Kram til alle jer
/Mileo