Se enkelt indlæg
Gammel 06-03-2011, 00:50   #8
MineBørnsMor
Hvor skulle jeg ellers være
 
MineBørnsMors avatar
 
Tilmeldingsdato: 06-05 2009
Indlæg: 197
Styrke: 15
MineBørnsMor er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af Hammershus Se meddelelser
Jeg fik udbetalt en ydelse fra pensionsselskabet med tilbagevirkende kraft.
I alt fik jeg udbetalt for ca. 2½ år, 1 måned EFTER min førtidspension gik igennem hos kommunen.
Det drejede sig om en invalideydelse, som de skulle udbetale til mig allerede efter 3 mdr. sygdom, så den var ikke afhængig af, om jeg blev førtidspensionist.

Jeg fik da at vide, at jeg skulle få lavet mine årsopgørelser om hos Skat, så jeg fik tilbageført beløbene og få lavet skatten om for de enkelte år, som beløbene skulle have dækket.
Skat mente dog i mit tilfælde, at da det ikke ville ændre noget videre og give mig en skattebesparelse på over et vist beløb, så ville de ikke ændre mine årsopgørelser.

Jeg meddelte kommunen, hvordan sagerne stod og fik den besked, at da beløbet i så tilfælde var en skattepligtig indkomst for mig det første år, jeg fik pension, så ville jeg blive modregnet.

Jeg synes, det er groft, da det i mit tilfælde skyldtes smøl fra pensionskassens side, og at det først var efter flere rykkere fra mig, at de udbetalte pengene. Det var ligesom ikke min fejl, at de først udbetalte 1 mdr, EFTER jeg havde fået pension. Havde de bare udbetalt en måned FØR, havde jeg undgået at blive modregnet.
Selvom det var et engangsbeløb, jeg fik udbetalt, var det trods alt penge, som jeg skulle have haft at leve for i årene FØR jeg overgik til førtidspension.
Jeg tillader mig lige at hive denne tråd frem igen, måske nogle kan hjælpe mig lidt her?

Jeg har lige været inde og tjekke årsopgørelsen, og fik et chok da der stod jeg skal betale 23000 kr tilbage!!! Så så jeg at min årsindtægt for 2010 lød på 577.000!!!! Wauw, så kan jeg da godt forstå folk er misundelige på 'os i systemet'!! Nå, men jeg har regnet lidt på det, og tror de kan nå det tal fordi jeg dels har fået sygedagpenge/ledighedsydelse, og så har fået månedeslig udbetaling fra min invalidepension fra lærernes pension. Det giver dog ikke nær så meget, men jeg fik jo udbetalt pension fra lærerne, med tilbagevirkende kraft fra 2008. Og det giver jo lige et ordenligt hak op i indtægt, så meget at jeg nu tilsyneladende skal betale topskat af det????

Er der nogen der kender regler om den slags? Der er jo trukket skat i kr af beløbet, men at regne det med som samlet indtægt i 2010 så jeg skal af med små 25000 i topskat, når det i virkeligheden er mindre beløb fra 2008+2009+2010.

Jeg skal selvfølgelig ha fat i dem fra skat.dk, men jeg har uhyggeligt svært ved at gennemskue den slags, og så er det jo nemt for dem at snakke hen over hovedet på mig. Så hvis nogen kender reglerne, eller henvisning til et sted jeg kan finde ud af det, så ville det være fantastisk.
__________________
Tilkendt førtidspension pr 1/3 2011
MineBørnsMor er ikke logget ind   Besvar med citat