Jeg har ingen familie udover min Mor og mine 4 børn, børnenes far og så Helle4 her fra K10......
Så jeg er mere forfærdet over at jeg ikke nåede at fortælle min Far og alle dem der nu er døde, at jeg elskede dem. Og ærgelig over at jeg ikke så meget mere til dem, da de levede....og heller ikke ringede så meget som jeg nu ønsker, jeg havde gjort.
Mht mine diagnoser, jamen så er det faktisk et show jeg selv styrer - jeg taler ikke ret meget om dem med familien, men omvendt, så skal de konstant lægge ører til alt hvad der røre sig i kommunen og med min sag
Min familie skal bare være støttende i kampen. Men diagnoserne taler jeg mere med lægen om, og med min psykiater, for min familie forstår dem jo ikke. Og jeg forventer heller ikke de skal forstå dem. Men når jeg er nede med flaget, så er de der 110%, så godt de nu kan.
Tror i virkeligheden de er der mere for mine børn, end for mig
Og det har jeg det faktisk rigtig okay med!
Jeg har jo også altid været syg på den ene eller den anden måde, så det er efterhånden mit kendetegn/varemærke. Sådan ér jeg bare!!
Men jeg tror da nok, at det ville have været meget anderledes, hvis sygdommene var kommet senere...sådan som et chok for alle sammen.
Mht alkohol under graviditeten, jamen så har min Mor også fået nogle stifter + en helvedes masse smøger, men sådan er dét så bare. Det er ikke noget jeg gider gå op i, for jeg kan ikke bruge det til noget, og jeg kan alligevel ikke spole tiden tilbage. Så f*** det!
I mit tilfælde er jeg så glad for, at jeg ikke ligner de diagnoser jeg har!!!
Men jeg ved godt hvad i mener!
Jeg har jo været syg siden barndommen, og har ingen erindringer what so ever, om et liv uden sygdom.
Men jeg er glad for jeg ser rask ud, og glad for at folk faktisk vurderer mig som værende rask (fremmede altså). Jeg tror ikke at fokus på min fysiske fremtoning ville gøre ret meget andet, end at få mig til at føle mig endnu mere syg....
Jeg nyder da at jeg kan gå ned af gaden, uden at se syg ud. Og kunne præsenterer mig selv, uden at nogen med det samme spørger hvad jeg fejler....
At det så lige præcis har været dét der har været sværest mht kommunen, er så en anden side af sagen.......der kunne jeg godt have brugt nogle ticks og nogle uhæmmede bevægelser og et mere bøvet look, for problemet for jobkonsulenter og sagsbehandlere har jo været at de ikke kunne SE jeg fejlede noget.
Men alt det fik læger, psykologer, psykiatere, lægekonsulenter mf så understreget og dokumenteret.