https://www.information.dk/moti/2010...derne-bisidder
De er nogle af samfundets svageste. Førtidspensionister, asylansøgere og bistandsklienter. Men ved hjælp af nettet vokser de fra klienter i socialstaten til myndiggjorte borgere og får på den måde en chance for at vinde over et system, der langt fra er ufejlbarligt. Den sociale kamp foregår nu på nettet
»Jeg har optaget samtalen med min sagsbehandler på min mobiltelefon, fordi jeg er overbevist om, at hun giver mig forkert vejledning. Min sagsbehandler siger, at det er ulovligt. Er der nogen, der kan hjælpe mig ...?«
Klokken seks om morgenen skriver brugeren Dopie et indlæg på internetsiden www.k10.dk, hvor over 5.000 brugere debatterer førtidspension og fleksjobberi. Få timer efter har over 15 brugere allerede svaret på hans spørgsmål. Det er ifølge straffeloven helt lovligt at optage møder, man selv deltager i. Flere henviser ham endda til paragraffen, så han kan lukke munden på sagsbehandleren.
Hilsen Peter