Se enkelt indlæg
Gammel 28-12-2008, 15:17   #5
Ninja
Jeg bor her på K10
 
Ninjas avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33
Ninja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejen
Jo, det er færdig behandlet og er nu en kendsgerning...

Jobcentrene fremtidssikres. Fra 1. august 2009 overtager kommunerne de statslige dele af jobcentrene, som dermed bliver fuldt kommunalt drevet. Det er en del af finanslovsaftalen, som regeringen har indgået sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Aftalen betyder, at kommunerne fremover skal hjælpe både forsikrede og ikke forsikrede ledige. Dermed bliver jobcentrene enstrengede, og de kan fremover arbejde uden dobbelt ledelse og dobbelt bureaukrati. Målet med at samle jobcentrene under kommunerne er at sikre den bedste og mest effektive hjælp til ledige, så de kan komme i arbejde.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har ønsket en kommunal forankring af jobcentrene, siden regeringen foreslog en kommunalreform i 2004.

- Vi styrker nu beskæftigelsesindsatsen. Det er gode nyheder for de ledige, der fremover vil få endnu bedre hjælp. Og det er godt for samfundet, fordi en enklere struktur giver mulighed for at bruge ressourcerne bedre og dermed få flere i arbejde. Det betyder i sidste ende flere hænder til velfærd og service, siger Claus Hjort Frederiksen.

Beskæftigelsesministeren peger på, at det er det rigtige tidspunkt at lade kommunerne overtage statens indsats.

- Jobcentrene har vist, at de kan levere varen. Et nyt samlet system vil både være bedst til at håndtere kortsigtede stigninger i ledigheden, og den mangel på hænder vi ved vil stige voldsomt i årene fremover, siger Claus Hjort Frederiksen.

Beskæftigelsesministeren understreger, at omlægningen følger reglerne for virksomhedsoverdragelse. Det sikrer de statsansatte, som nu skal overgå til kommunerne.

- De ansatte kan være fuldstændig rolige. Vi vil ikke spare penge på beskæftigelsespolitikken. Vi vil fortsat sikre, at der både er medarbejdere og ressourcer nok til at fortsætte og udvikle vores indsats for at skaffe flere hænder til arbejdsmarkedet, siger Claus Hjort Frederiksen.

Aftalen betyder, at kommunerne overtager finansieringen af dagpengene og de statslige midler til en aktiv beskæftigelsespolitik. Det giver kommunerne et stærkt incitament til at få ledige i arbejde.

Aftalen ændrer ikke på lediges rettigheder eller pligter. A-kasserne beholder deres nuværende opgaver. Og arbejdsmarkedets parter inddrages som hidtil.

Som konsekvens af omlægningen samles den endelige klagesagsbehandling på beskæftigelsesområdet i en klageinstans i Ankestyrelsen. Det sker ved at sammenlægge Arbejdsmarkedets Ankenævn med Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Der ændres ikke på borgernes rettigheder eller på sammensætningen af klageinstansen for så vidt angår arbejdsmarkedets parter.

Af den samlede aftale fremgår:

Beskæftigelsessystemet vil fremover bestå af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem med en stærk statslig styring. Omlægningen træder i kraft 1. august 2009.

Som i dag et statsligt niveau med en central myndighed og fire regionale enheder, som varetager overvågning og styring af det lokale niveau.
Et lokalt niveau med kommunale jobcentre, hvor borgere og virksomheder med behov for hjælp kan henvende sig.
Kommunerne overtager udgifterne til dagpenge, aktiveringsydelse og til aktivering af forsikrede ledige.
De ledige bevarer deres nuværende rettigheder og pligter.
Arbejdsmarkedets parter inddrages som hidtil i beskæftigelsesindsatsen via Beskæftigelsesrådet, de regionale og lokale beskæftigelsesråd.
A-kasserne bevarer deres nuværende opgaver dvs. afholdelse af CV-samtaler for forsikrede ledige, udbetalingen af dagpenge samt rådighedsvurderingen af forsikrede ledige mv.

http://www.bm.dk/sw32276.asp

Sidst redigeret af Ninja; 28-12-2008 kl. 15:23.
Ninja er ikke logget ind   Besvar med citat