|
Mange tak for alle jeres gode råd :-)
Det er nu rart at høre, at det ikke er mig, som bare er pivet eller tosset i hovedet. Grunden til at jeg blev så mega frustreret med mine naboer, som i øvrigt stadig ikke har talt til mig efter at jeg skrev brevet og sagde fra, var at de fuldstændigt overhørte det, når jeg rent faktisk stoppede op, kiggede dem direkte i øjnene og sagde fra, f.eks. "ærlig talt, jeg er træt, jeg vil gerne hjem nu!" Hende nabo madammen fortsatte bare med alt hendes ævl og kævl, hvoraf 95 % af det var: Sladder, brok, beklagelser og sygdom. Jeg er godt klar over, at hun fejlede dit og dat og jeg har da også mit eget at kæmpe med, men jeg orker altså ikke kun at snakke om det, faktisk følte jeg mig endnu mere svag og dårlig, efter at have hørt hende kævle løs, om at hun ikke mente at jeg kunne noget. En rigtig energistøvsuger!
Jeg har det godt med at jeg sagde fra, ingen tvivl om det, nu fortryder jeg så bare at jeg har svaret ærligt på alle deres spørgsmål om ting, som slet ikke ragede dem. For de er nogle rigtig sladdertasker og alt kan de vende og dreje og bedømme. Jeg føler mig heller ikke tryg ved den mandlige nabo, jeg ved at han før har meldt nogen til kommunen for socialt bedrageri, selvom det overhovedet ikke passede. Han var bare blevet gal i skralden forbi der var et ungt kæreste par, som var kommet til at holde på "hans" parkeringsplads. Han påstod at de boede sammen, hvilket de ikke gjorde! Han har selv boet ulovligt med "konen" i næsten 30 år og har lavet masser af sort arbejde... Jeg kan slet ikke klare den slags, den slags **** går jo ud over os lovlige førtidspensionister!
Ham manden, som min moster engang har været sammen med, har jeg heldigvis ikke set noget til endnu. Men jeg vil mane mig op og sige fra, vil ikke være ansvarlig for ham. Det kan jo ikke være mit problem, at han er flyttet til en by hvor han ikke kender nogen, det er hans eget problem.
Jeg føler tit, at når jeg nu ikke går på arbejde, så mener andre at jeg skal stå til rådighed for lige præcis dem på alle tidspunkter af døgnet. Kommentarer som "Jamen du har jo ikke andet at lave" har jeg tit hørt. Når jeg så siger, at jeg har andet at lave, så forlanges der en forklaring på hvad det er (hvilket ikke rager dem) eller jeg får at vide at "det kan du da altid lave, du har jo masser af tid". Har I også den slags problemer?
|