Se enkelt indlæg
Gammel 07-11-2019, 15:03   #70
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.726
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Borgerløn i lyset af fremtidens værdiskabelse.

https://lottosamfundet.dk/2018/08/19...VlRoWVchUgoC9o

Udsigterne til at store grupper overflødiggøres af robotter, kunstig intelligens, internet of things m.v. har på det seneste gjort borgerløn til et varmt debatemne. Debatten foregår imidlertid på præmisser knyttet til industrisamfundets strukturer – strukturer der er under hastig forvandling. Lad os i stedet se borgerløn i lyset af fremtidens værdiskabelse.

Der er sket noget meget radikalt med værdiskabelsen igennem de seneste årtier, som viser, at vi er på vej ind i et nyt paradigme. Et paradigmeskifte er ensbetydende med et enormt værdiløft, som skabes med fremkomsten af en ny dominerende og mere værdiskabende produktionsfaktor. Det er samtidig ensbetydende med voldsom re-allokering af ressourcerne.

Det er sket før. Paradigmeskiftet fra landbrugssamfund til industrisamfund foregik, da maskinerne blev mere effektive end landarbejderne og håndværkerne. De ledige ressourcer kanaliseredes over i industriproduktion, som i kraft af maskiner og samlebåndsproduktion var langt mere værdiskabende end landbrugssektoren. Kapital og maskiner blev således den dominerende produktionsfaktor fremfor jorden. Det betød også, at mange blev løftet ud af datidens udbredte fattigdom.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat